PixlArt modtager håndsrækning fra Realdania

PixlArt modtager håndsrækning fra Realdania

16. marts 2016 - kl. 9:51 - af

Kreativiteten og engagementet stortrives blandt Nordjyllands mange ildsjæle. For anden gang har Realdanias Underværker-kampagne med held fundet frivillige projekter med stærk lokal opbakning, og nu er tre nordjyske underværker udvalgt til at støtte.

I en nedlagt kirke i Østervrå vil en gruppe ildsjæle skabe ét af verdens første digitale udstillingssteder for fotografi. I Sebbersund skal en ny Kulturbrugs fungere som kulturhus og formidlingscenter for byens historie. Og i Morsø skal potentielle tilflyttere kunne ’afprøve’ landsbylivet i Strømpehuset, et bevaringsværdigt landsbyhus fra 1932.

Sådan lyder idéerne bag de tre nordjyske bidrag til de i alt 21 projekter, der nu er klar til at blive til virkelighed som en del af Realdanias kampagne ”Underværker – bygningsarvens ildsjæle”. Med økonomisk og faglig støtte skal kampagnen hjælpe ildsjæle med at føre deres idéer ud i livet – til gavn for den lokale livskvalitet.

Lokal opbakning
Alle de udvalgte projekter har det til fælles, at de skaber udvikling og fællesskaber lokalt og både bevarer og nytænker bygningsarven. Samtidig er der i udvælgelsen lagt vægt på, at projekterne kan mobilisere lokal opbakning, fortæller programchef i Realdania, Christian Andersen:

”Vi er glade for, at Underværker-kampagnen har afstedkommet tre så solide og velfunderede projekter fra Nordjylland – og at de lokale har taget så godt imod ildsjælenes idéer. Det vidner om, at der er masser af gode kræfter, der er parate til at løfte i flok og aktivere de lokale kvaliteter og potentialer”.

Stærkt ansøgerfelt
I alt har kampagnen modtaget 87 ansøgninger fra hele landet, og ud af dem står altså tre ildsjælegrupper fra det nordjyske nu til at få en hjælpende hånd.

”Endnu en gang har ansøgningsfeltet været imponerende, og vi har haft fornøjelsen af at kunne vælge blandt rigtig mange gode projekter fra hele landet. De mange idéer vidner om, at der fortsat er en stor virkelyst og begejstring i de mange lokalsamfund rundt omkring i Danmark, som nu får glæde af ildsjælenes store indsats,” siger Christian Andersen.

Læs om kampagnen og læs ildsjælenes egne beskrivelser af deres projekter på www.underværker.dk

Yderligere oplysninger

  • Om projekt ’Pixlart’, Østervrå, kontakt Tao Lytzen, tlf. 22 44 23 32
  • Om projekt ’Strømpehuset’, Morsø, kontakt Henrik Olsen, tlf. 28 30 31 73
  • Om projekt ’Kultur helt ned i ålegræsrødderne’, Sebbersund, kontakt Dorthe Thybo Kudsk, tlf. 31 64 72 01
  • Om Underværker-kampagnen, kontakt programchef Christian Andersen, Realdania, tlf. 70 11 66 66

Om de udvalgte nordjyske projekter:

Østervrå – PixlArt
I en nedlagt kirke, vil udstillingsstedet PixlArt bringe et lokalt samlingssted ’tilbage til fremtiden’. Som et af verdens første digitale udstillingssteder for fotografi, skaber projektet en ny ramme for fællesskab, fotografi, animation og kultur i landsbyen Østervrå i Vendsyssel. Projektet vil sikre PixelArts indhold med en ydre renovering. Støttes med 500.000 kr.

Sebbersund – Kultur helt ned i ålegræsrødderne
Fiskerlejet Sebbersund ved Limfjorden har i lang tid manglet et mødested, der kan samle borgere og turister til arrangementer. Kulturbrugsen etableres i en gammel brugsforening bygget i 1935, der ligger centralt i byen. Ejendommen skal føres tilbage til sit oprindelige udtryk, så den kan fungere som kulturhus og formidlingscenter for byens historie. Støttes med 600.000 kr.

Morsø – Strømpehuset, et landsbyfyrtårn
Ideen med projektet er at skabe øget tilflytning ved at tilbyde ’proaktivt værtsskab’, dvs. midlertidigt udleje/udlån af boliger i høj kvalitet. På den måde kan potentielle tilflyttere afprøve landsbylivet, inden beslutningen om at rykke på landet tages. Ideen afprøves i Strømpehuset, et bevaringsværdigt landsbyhus fra 1932. Huset er udpeget som ’landsbyfyrtårn’, dvs. en vigtig bygning i udviklingen af lokalområdet. Støttes med 400.000 kr.

De øvrige udvalgte projekter fra resten af landet kan ses på www.underværker.dk.

Om kampagnen
Realdanias kampagne Underværker har i alt 30 mio. kr. til over en treårig periode at støtte ildsjælenes projekter og skabe formidling og netværksaktiviteter over hele landet. Heraf er der afsat 9 mio. kr. til projekter i denne anden ansøgningsrunde.

Kampagnen blev lanceret sidste år, og anden ansøgningsrunde er nu gennemført. I alt har 45 ildsjæleprojekter nu fået støtte til realisering.

For at komme i betragtning skulle ansøgerne lægge deres projektansøgning op på hjemmesiden www.underværker.dk og blandt andet demonstrere, at de kunne skabe opbakning til idéen ved at få andre til at trykke ’støt’.

Alle projektansøgninger er vurderet af et bedømmelsespanel bestående af:

  • Kristian Krog, kulturel iværksætter, Den ny maltfabrik
  • Signe Wenneberg, forfatter, programmedarbejder og selvstændig konsulent
  • Rune Kilden, iværksætter og byudvikler
  • Søren Hermansen, leder af Energiakademiet på Samsø
  • Christian Andersen, programchef i Realdania
  • Jens Böhme, sekretariatschef i Realdania

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'PixlArt modtager håndsrækning fra Realdania' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER