Regionen undersøger 90 grunde for forurening

Regionen undersøger 90 grunde for forurening

11. marts 2016 - kl. 9:18 - af

Grundvandet er i fokus, når Region Nordjylland i foråret 2016 undersøger en række grunde for jordforurening.

Strategi lægger vægt på indsats for grundvandet
Hvert år gennemfører Region Nordjylland en række indledende undersøgelser af mulige jordforureninger.  Undersøgelserne skal afklare, om typisk forurenende aktiviteter som fx autoværksteder, renserier og olieoplag har forurenet jorden og grundvandet. Undersøgelserne udføres som led i regionens indsats på jordforureningsområdet.

I september 2015 vedtog Regionsrådet en revideret strategi for regionens indsats på jordforureningsområdet. Med strategien lægger regionen større vægt på den grundvandsrettede indsats – en indsats, der er med til at sikre kvaliteten af det grundvand, der skal bruges til drikkevand i fremtiden. Derfor vil regionen frem til og med 2020 prioritere de indledende undersøgelser af grunde med forureninger, der kan udgøre en risiko over for grundvandet. 

Undersøgelser i Thisted, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg Kommuner
De undersøgelser, som regionen udfører i foråret 2016, er fordelt i kommunerne Thisted, Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg. Til efteråret igangsætter regionen endnu en serie undersøgelser på muligt forurenede grunde. 

Undersøgelserne er en del af regionens samlede indsats på jordforureningsområdet, der blandt andet også omfatter afgrænsende undersøgelser og oprydninger på grunde, hvor allerede kendte jordforureninger udgør en risiko for grundvandet eller sundheden for de mennesker, der bor på de forurenede grunde.

– Arbejdet med at sikre grundvandet er vigtigt, og derfor er jeg glad for, at vi har fået vedtaget en revideret strategi, så vi målrettet kan arbejde med at beskytte vores fælles grundvandsressourcer, siger Henrik Ringbæk Madsen, der er formand for Region Nordjyllands Udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø.

 

Kortet viser de steder, hvor regionen i foråret 2016 udfører de 90 indledende undersøgelser for at se, om der er en forurening, der kan påvirke grundvandet, indeklimaet i en bolig, eller om der er en risiko for at komme i kontakt med forureningen.

Tjek en grund for jordforurening online
På www.tjekdingrund.dk kan du se, om der kortlagt forurening på en grund.

På www.jordforurening.rn.dk kan du læse mere om regionens arbejde med jordforurening og også finde ”Jordforurening – Strategiplan for Region Nordjylland”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionen undersøger 90 grunde for forurening' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER