Børneoptræden i Lyngså kirke
…
3. december 2015 - kl. 10:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag 13. december er der masser af aktiviteter for børn i Lyngså kirke.
Dagen indledes 14.30, hvor der er gudstjeneste, og ved denne medvirker mini-konfirmanderne, der er børn, som går i 3. klasse. Senere er der masser af sang ved kirkens børne- og ungdomskor K.I.K. under ledelse af kirkesanger Dina Flyvbjerg Ledet. Sidst, men ikke mindst, skal kirkegængerne opleve Luciaoptog samt masser af drama og kvikke sange.
Efter gudstjenesten fortsættes i kirkehuset, hvor der spises æbleskiver med tilbehør, og et par legetanter/onkler arrangerer sjov og ballade med gamle julelege omkring juletræet.
Til alle fremmødte børn er der en overraskelse i form af en pose med julegodter.
Aktivitetsudvalget i kirkedistriktet håber rigtig mange møder frem og deltager i dette arrangement, selv om det specielt er rettet mod børn.
Tekst og foto Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Børneoptræden i Lyngså kirke
...' til en bekendt