Nye flotte stemningsfilm skal sælge de 3 byer

Nye flotte stemningsfilm skal sælge de 3 byer

12. november 2015 - kl. 0:20 - af

Turishus Nord Film SæbyTuristhus Nord barsler netop nu med to helt nye stemningsfilm fra Frederikshavn og Sæby, produceret af den ungarske filmfotograf Csaba Labancz. De to film er en vigtig del af den nye branding af henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby via levende billeder. Turisthus Nord vil bruge filmene flittigt i den internationale markedsføring af de tre byer på såvel nærmarkederne Danmark, Norge, Sverige og Tyskland som fjernmarkederne Italien/Frankrig, England, USA og Kina via VisitDenmark og udenlandske samarbejdspartnere.

– Csaba Labancz’s flotte Skagen-film er et hit, som vi har høstet stor ros for, så det glæder mig, at vi nu kan præsentere de to næste film fra Frederikshavn og Sæby, som Labancz har optaget i sommer. Alle vores samarbejdspartnere i udlandet efterlyser filmsekvenser, og vi har allerede stor glæde af Skagen filmen, som blandt andet er kørt på storskærm på årets rejselivsmesse i Milano, ligesom den er brugt af Stena Line i Sverige og delt på Facebook og Youtube, som har givet meget positiv respons. På det tyske marked har Skagen filmen kørt i slynge over længere tid på en TV-kanal på Sylt, hvis målgruppe matcher Skagens. Filmen har på den måde bragt os i kontakt med en for Nordjylland ny, tysk målgruppe, der efterspørger høj kvalitet, fortæller turistdirektør René Zeeberg fra Turisthus Nord.

-Vi arbejder differentieret med de tre destinationer, så det vil være forskelligt, hvor og hvordan filmene vil blive brugt. Men både færgeselskaberne og TV2 har på forhånd vist stor interesse for filmene, f.eks. i forbindelse med det snarlige VM i kvindehåndbold, ligesom vi selvfølgelig opfordrer alle i turisterhvervet og i kommunen til at bruge filmene på egne hjemmesider og i den eksterne kommunikation. Jo flere af vores medlemmer, der deler filmene på Facebook til deres følgere, jo bedre. Filmene skal ud over rampen og ud på så mange platforme som muligt, hvor de skal inspirere til at besøge byerne, som vi kommer til at markedsføre både hver for sig og sammen, under overskriften Toppen af Danmark – True feeeling of Scandinavia, slutter René Zeeberg.

Filmene kan ses på hhv. www.visitsaeby.dk, www.visitfrederikshavn.dk og www.skagen-tourist.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye flotte stemningsfilm skal sælge de 3 byer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER