
To skønne kvinder giver intim koncert hos Frank’s
10. september 2015 - kl. 14:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 24. oktober er det Cæcillie Nordby, som med et snært af østeuropæisk og klassisk musik, der i Cæcilies nye musikalske univers, er fokus på seje grooves, enkelthed og den personlige tolkning af smukke sange skrevet af melodi-mastodonter som bl.a. Leonard Cohen, Tom Waits, Bob Dylan og John Fogerty.
Program:
Kl. 18.30 serveres Nordjyske Tapas lavet af lokale råvarer. Alt sammen tilberedt med kærlighed af et fantastisk køkkenteam.
Der vil være mulighed for at vælge imellem fire forskellige billetpriser, alt efter hvad man ønsker ud over Tapas og koncert, som er til en pris på 620 kr.
Kl. ca. 21.00 går Cæcilie Norby på scenen.
Lørdag den 31. oktober er det Marie Frank der er aftenens gæst. Hun har netop udgivet sin første dansksprogede plade og markerer på denne måde en ny begyndelse efter næsten 20 år.
Sangene på ‘Kontinua’ lægger sig i slipstrømmen på store danske sangskrivere – lige fra C.V. Jørgensen og Sebastian til Tøsedrengene. Marie Frank låner og nyfortolker brudstykker af arvesølvet fra en række danske sange og viser. Og det sker ‘uden store armbevægelser eller overflødigt fedt’!
Program som ovenfor, dog med en forskel i grundprisen, for Tapas og koncert. Her vil prisen være 550 kr.
Billetter til disse to aftener kan købes på franks.dk, hvor man også kan høre om forskellige tilvalg til aftenens menu.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To skønne kvinder giver intim koncert hos Frank’s' til en bekendt