Ny teknologi kan gøre en stor forskel for blinde
1. marts 2015 - kl. 11:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En ny stok til blinde kan vise dem vej og advare dem, hvis der kommer forhindringer.
Lions Club har i samarbejdet med det hollandske firma I-Cane udviklet en ny intelligent stok, der skal hjælpe blinde, skriver TV2/Nord.
Stokken ligner næsten en traditionel blindestok, men den nye kan nogle ting, der vil kunne gøre hverdagen som blind meget nemmere. Stokken kobles til den blindes iPhone, hvor der kan indlæses ruter på, således at stokken fortæller, når der skal drejes, og hvis man går i den forkerte retning.
Ud over det kan stokken også bruges til at undgå forhindringer, da der sidder en sensor på stokken, så den holder øje med skilte, bænke og andre genstande, der kan stå i vejen. Hvis den blinde er på vej ind i eksempelvis et skilt, udsender stokken en høj biplyd som advarsel.
Der er kun fire i Danmark, der indtil videre har fået stokken, og en af dem er Peter Lydholm:
”Det betyder meget for mig. Jeg går ikke og famler så meget, og jeg kan gå mere trygt, for den skal nok advare mig, hvis der er forhindringer i nærheden”, siger han.
Indtil videre kan blindestokken kun fås gennem Lions.
Se indslaget som blev bragt på TV2Nord herunder.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny teknologi kan gøre en stor forskel for blinde' til en bekendt