Planlægning af boliger ved Solsbæk Strand

Planlægning af boliger ved Solsbæk Strand

11. januar 2015 - kl. 12:27 - af

FHK_Logo_cmykNår Plan- og Miljøudvalget mødes den 13. januar, skal udvalget som første punkt på den åbne dagsorden drøfte planlægning for boliger ved Solsbæk Strand i den sydlige udkant af Sæby.

På Plan- og Miljøudvalgsmøde den 1. april 2014 blev det besluttet at igangsætte en ny planlægning for boliger i kystnært område ved Solsbæk Strand syd for Bødkervej. Det blev ligeledes besluttet, at en lokalplan for området skulle udarbejdes som bygherrelokalplan og omhandle et areal afgrænset mod syd i en afstand på 300 m fra et eksisterende erhvervsområde udlagt til pelsdyrfarme.

Ud fra den politiske beslutning har Frederikshavn Kommune været i dialog med ansøgeren. En del af dialogen har omfattet afgrænsning af lokalplanområdet ud fra den politiske tilkendegivelse af, at der skal

udarbejdes en lokalplan for projektet og de naturligt sammenhængende naboarealer.

Center for Teknik og Miljø har været i dialog med lodsejerne i området, der alle som udgangspunkt er interesseret i boliger i området og gerne vil deltage i lokalplanarbejdet. Det oprindelige ansøgte projekt er dermed arealmæssigt udvidet til at vedrøre ca. 6.6 ha og omfatte 6 lodsejere, hvoraf Frederikshavn Kommune ejer ca. 4.000 m2.

I forbindelse med dialogen med lodsejerne i området har der fra flere været ønske om, at lokalplanområdet udvides yderligere mod syd, så afstanden til erhvervsområdet til pelsdyrfarme gøres mindre. I forhold til husdyrgodkendelseslovens skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for

omgivelserne begrænses, hvis anlæg som f.eks. pelsdyrfarme ligger mindre end 300 m fra områder udlagt til byzone i kommuneplanen.

Center for Teknik og Miljø vurderer fortsat, at planlægning for et boligområde tæt på eksisterende pelsdyrfarme er problematisk, fordi der er risiko for problemer med lugt og fluer. Ved planlægning for boliger mindre end 300 m fra erhvervsområdet til pelsdyrfarmene vil udvidelsesmulighederne for farmene endvidere blive begrænset yderligere.

Teknik- og Miljødirektøren indstiller i sagen, at Plan- og Miljøudvalget godkender, at lokalplanen for boliger ved Solsbæk Strand udarbejdes af Frederikshavn Kommune frem for som bygherrelokalplan. Desuden indstilles det, at afstandskravet på 300 m til erhvervsområdet til pelsdyrfarme syd for planområdet fastholdes.

Ønsker man at se en nærmere beskrivelse på kort over området, kan dette ske via dette link og dernæst i bilagsmaterialet side 34-36:

http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20(%C3%85ben)/2015/13-01-2015/Dagsorden%20(%C3%85ben)/PMU-13-01-2015%20-%2000%20Dagsorden%20med%20bilag.pdf

 

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Planlægning af boliger ved Solsbæk Strand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger