
Læs denne uges Finansbarometer lige her
25. december 2014 - kl. 0:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.
Fortsat regionale forskelle på boligmarkedet
Prisstigninger koncentreret omkring København
Det mest interessante nøgletal i sidste var offentliggørelsen af Boligmarkedsstatistikken for 3. kvartal. Tallene viste, at huspriserne på landsplan faldt med 1,1% siden 2. kvartal, mens huspriserne lå 1,4% højere ift. samme kvartal sidste år. Ejerlejligheder steg med 0,3% på kvartalet, mens de målt over det seneste år steg med 4,6%. Denne udvikling var ikke overraskende, idet vi allerede havde tal for udviklingen på landsplan fra Danmarks Statistik. Mere interessant belyser statistikken de regionale forskelle på boligmarkedet. Her viste tallene, at det kun var i Region Hovedstanden, at huspriserne steg fra 2. til 3. kvartal. Målt over året, lå huspriserne i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland endda under niveauet fra samme tid sidste år. Med andre ord er boligmarkedet stadigvæk opdelt, og prisstigningerne i København har overordnet set ikke spredt sig til resten af landet. At priserne er steget mest i hovedstadsområdets skal ses i lyset af de lave renter. Det skyldes, at de lave renter har væsentlig større prisgennemslag i denne region, idet den gennemsnitlige belåning både absolut og i forhold til indkomsterne er væsentligt større.
Selvom huspriserne faldt i 3. kvartal, så venter vi ikke, at boligmarkedet er på vej ind i en ny krise. Noget af faldet skal bl.a. ses i lyset af, at boligmarkedet normalt klarer sig bedre i 2. kvartal end 3. kvartal. Vi forventer stadig svagt stigende huspriser i de kommende år, understøttet af fortsat lave renter og øget beskæftigelse.
Højere disponible indkomster i 2013 og 2014
I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik tal for udviklingen i de disponible indkomster i 2013. Den disponible indkomst er det beløb, man har tilbage til forbrug og opsparing efter betaling af skatter og renteudgifter. Tallene viste, at for alle folk over 14 år, er de disponible indkomster steget med 5,6% i 2013. Det er især de faldende renter, som er med til at trække de disponible indkomster op. Således faldt de gennemsnitlige renteudgifter med 1.700 kr. i 2013. Vi fik altså flere penge mellem hænderne i 2013, men alligevel var der nulvækst i privatforbruget. Det skyldtes, at vi ikke som i tidligere år brugte betydeligt flere penge, end vi fik udbetalt. Man kan sige, at indkomsten nåede op til omkring det niveau, som forbruget i forvejen havde.
Også i 2014 er indkomsterne steget mærkbart. Og heller ikke i 2014 ser det ud til, at privatforbruget er steget noget videre. En del af forklaringen er et stort fald i forbruget af varme, for det har været et usædvanligt varmt år. Takket være indkomststigningen er vi nu ikke længere nødt til at finansiere vores forbrug med nye lån i noget større omfang. Det betyder, at der er udsigt til stigende forbrug i takt med, at indkomstfremgangen fortsætter ind i 2015. Men vi har stadig ikke fået afviklet vores gæld i noget større omfang, og derfor skal vi nok heller ikke regne med nogen forbrugsfest.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt