7 medaljer til Springteam Sæby i Silkeborg
11. december 2014 - kl. 9:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 6. december deltog 20 gymnaster fra Springteam Sæby ved Springcup Silkeborg.
Springcup Silkeborg er en individuel konkurrence, som blev afholdt i Jysk Arena, hvor der deltog 800 gymnaster fra hele landet. Der var fuldt hus, og en summen af spænding i hallen fra kl. 06.45, da gymnasterne prøvesprang, til kl. 19.30, hvor spændingen blev udløst ved præmieoverrækkelsen.
Gymnasterne konkurrerede i årgange, hvor de kunne deltage på trampet og bane. På henholdsvis trampet og bane blev der sprunget 2 spring, og de 10 bedste i puljen gik videre i finalen.
Forud for konkurrencen ligger der mange timers træning i hallen, så selv om ikke alle når videre til finalen, er det dygtige og stolte gymnaster, som har ydet en rigtig flot indsats.
13 gymnaster nåede finalen og heraf erobrede følgende medaljer:
· U/10 – 1. plads på trampet til Mille Frihauge
· U/10 – 3. plads på bane til Laura Risager
· U/13 – 3. plads på trampet til Anna Hellum
· U/16 – 1. plads på trampet til Astrid Holm Jacobsen
· U/16 – 2. plads på bane til Astrid Holm Jacobsen
· U/17 – 2. plads på bane til Camilla Sørensen
· U/ 17 – 3. plads på trampet til Camilla Sørensen.
Vinderne fik et gratis ophold på Flemming Efterskoles Spring Camp 2015 + 1. pladsen fik et gavekort på kr. 500,-, 2. pladsen fik et gavekort på kr. 300,- og 3. pladsen et gavekort på kr. 100,- til x-treme Spring Camp 2015 på Vesterlund Efterskole.
Et stort tillykke til alle de mange dygtige gymnaster som deltog fra Springteam Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '7 medaljer til Springteam Sæby i Silkeborg' til en bekendt