Erhvervspanel indsamlede 251.000 kr. på 1 time
4. december 2014 - kl. 8:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
13 erhvervsfolk gav 1 time til Dansk Folkehjælp, Frederikshavn. I denne time ringede de rundt til virksomheder i deres netværk.
Resultatet blev et rekord stort beløb på i alt 251.000 kr., som går ubeskåret til indkøb af julepakker til enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år, og hvor familiens eneste indkomst er kontanthjælp eller lignende.
”Uddelingen sker efter ansøgning, og hvis antallet af godkendte ansøgninger ligger på niveau med sidste år, så vil dette resultat betyde, at vi kan imødekomme alle ansøgningerne”, siger formanden for Dansk Folkehjælp i Frederikshavn, Erik Sørensen.
Dansk Folkehjælp, Frederikshavn er fuld af stolthed over indsatsen fra Erhvervspanelet og taknemmelighed over de mange bidrag, som gør det muligt at sprede lidt ekstra juleglæde i måske 100 hjem i Frederikshavn kommune.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Erhvervspanel indsamlede 251.000 kr. på 1 time' til en bekendt