VW Minibus udbrænd ved Sæby Modelflyveklub
3. december 2014 - kl. 17:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kl. 15.41 modtog Falck i Sæby en alarm om brand i en minibus til 10 pers., som var parkeret på Ørhedevej ved Modelflyveklubben.
Det viste sig at en mand fra klubben var ude for at flyve med et modelfly, og netop som han havde fået flyet ned, kunne han fornemme at noget lugtede brændt. Da han vendte sig om, var der ild i hans bil bag ham, men der var ikke noget at stille op, selv om han, som foreskrevet, havde en brandslukker i bilen. Bilen var allerede da så overtændt, at det var umuligt at komme til brandslukkeren, og bilen udbrændte.
Klubhuset var aflåst, så det var heller ikke muligt af den vej at skaffe hjælp til slukningen.
Ejeren af bilen fortæller, at han havde nogle batterier stående i bilen til opladning, så om det er det, der har været årsagen til branden, vides endnu ikke, men indsatsleder Rene Beck fortæller, at man formoder at der er sket en kortslutning, og at det er det, der har udløst branden.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'VW Minibus udbrænd ved Sæby Modelflyveklub' til en bekendt