
Julekoncert i Skæve Kirke
…
3. december 2014 - kl. 8:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Julekoncerten i Skæve Kirke, onsdag den 17. december kl. 19.30 år er i år med en af de største stemmer i Danmark, nemlig Bobo Moreno.
Siden slutningen af 1980′erne, har Bobo Moreno sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet.
For dét der har gjort det lidt pudsige navn Bobo Moreno verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt evnen til at begejstre et hvilket som helst publikum med sin alsidige stemme.
Bobo vil synge julen ind med en masse julesange og andre sange fyldt med hjerte og sjæl.
Kirkekoret fra Skæve og Hørby kirker deltager også under ledelse af Anette Bilde og Anne Hejslet. De vil synge sammen med Bobo og også synge nogle numre alene med bandet.
Skæve kirkes egen organist Niels Ole Sørensen har samlet bandet til denne koncert, på bas Jesper Bang Pedersen, Esben Bach på trommer og Niels Ole Sørensen på keyboard.
Mød op og vær med til at gøre denne aften til en festlig juleoptakt få dage før d. 24. december.
Gratis entré.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julekoncert i Skæve Kirke
...' til en bekendt