“Taize, et åndehul og et fællesskab for unge”
27. november 2014 - kl. 8:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er temaet denne gang i “Kirkens dagligstue”, fredag den 28. november kl. 14.30. Her er samværet og samtalen vigtig, men selvfølgelig også kaffen, og man må gerne komme i god tid inden kl. 14.30.
Taize er en landsby i det sydlige Frankrig. Men det er også et kirkeligt center, hvor der hver eneste uge fra marts til oktober er mange hundrede unge fra forskellige lande og fra mange forskellige kirkesamfund, der tager på en uges ophold.
Centret blev oprettet kort efter anden verdenskrig som et hjælpearbejde blandt de mange, der led af verdenskrigens følger. Den navnkundige Broder Roger var foregangsmanden og ledede og udviklede sammen med et kommunitet stedet til at blive det, som det er i dag.
Solveig og Keld Skovgård besøgte stedet i sommer og vil fortælle og vise billeder derfra, og der skal også synges sange fra den sangtradition, som stedet er kendt for.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '“Taize, et åndehul og et fællesskab for unge”' til en bekendt