Fra USA over Paris til Nordjylland!…

Fra USA over Paris til Nordjylland!…

20. oktober 2014 - kl. 10:02 - af

IMG_4082_600x250Der er meget langt, rent geografisk, fra Chicago til Nordjylland. Navnlig hvis turen går over Memphis, Paris og Sverige. En kunstner, der har taget netop denne rejse, er den amerikansk fødte og uddannet på kunstakademiet i Paris, Melody Brzezinski.

Hun fejer sammen med Galleri Nordenvind lige nu tyve års jubilæum med udstillinger i Danmark. Det danske kunstpublikum har taget denne internationale kunstner til deres hjerter, hvilket kan ses via flere udsmykninger også her i landsdelen.

Alting har en start, og gallerist Eric Kaare fortæller, at det var én, i Paris bosat, dansk kunstner, der på klingende fynsk fortalte ham om, at der på det franske kunstakademis afgangsudstilling var et par kunstnere, der ikke var så dårlige!

På en tur til Paris prøvede galleristen at opsøge kunstnerne, dog uden held. Senere fandt han ud af, at en af kunstneren havde et samarbejde med et svensk/amerikansk galleri i Gøteborg. Og dermed startede et samarbejde, der nu har varet i 20 år.

Eric Kaare fortæller: “Det er morsomt for mig at se en kunstner, der kommer fra en helt anden kultur, men som har fælles spor med det skandinaviske og specielt det danske udtryk. Hvor Cobra og Asger Jorn har betydet uendeligt meget for vores måde at se tingene på, så har kunstnere som Jackson Pollack og de europæiske kunstnere, der søgte til USA under krigen, som de Kooningen, André Masson, Max Ernst m.fl. betydet meget for en ny kulturel bevidsthed i USA.

Melody Brzezinski studerede i Paris under bl.a. Alechinsky, men mens Alechinsky umiddelbart opfattes og forstås som fransk og særlig COBRA kunstner, så har Eric Kaare ikke tal på, hvor mange gange han har måttet fortælle, at Melody Brzezinski ikke er fra Polen, men fra USA.

I dag er den amerikanske kunstner bosat i Sverige, men er også blevet taget til hjertet her i Danmark. Dette skyldes ikke mindst den internationale kunstners interesse for Danmarks nationale klenodie H.C. Andersen.

Alle danskere har næsten i vuggegave fået en opfattelse af, hvordan H.C. Andersens billedverden skal være, takket være talrige udgivelser med illustrationer af Frølich og Pedersen. Derfor har det været spændende at se en helt anden kunstnerisk tilgang til H.C. Andersen, som den amerikanske kunstner gennem de sidste 15 år har skabt!

Den udvidet udstilling i Sæby viser værker gennem de sidste 20 år og foregår ikke bare i galleriets sædvanelige lokaler men har bredt sig til hele Kulturhus ”Retfærdigheden” i Algade i Sæby.

Udstillingen vises frem til slutningen på november og er med til at rette op på, at både Skagens museum og Kunsten i Aalborg er lukket pga. ombygning!

josephine baker rettet IMG_0688

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra USA over Paris til Nordjylland!...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER