Sæby Apotek informerer om depression

Sæby Apotek informerer om depression

19. oktober 2014 - kl. 0:03 - af

apo1 600x250Der kommer meget ofte nyheder om at danskerne tager særdeles mange ”lykkepiller,” flere end i andre lande. At vi også er verden lykkeligste kædes ofte sammen med forbruget af medicinen. Hver gang får man at vide, at der er et overforbrug af antidepressiv medicin. Desværre er disse artikler med til at forstørre både taburiseringen og stigmatiseringen, der er af depression. ”Man skal da bare tage sig sammen!” er ofte holdningen blandt de, som har været så heldige aldrig at blive ramt – men alle de, der har været nede i det mørke psykiske hul, som depressionen sender en i, ved at det ikke er sandt.

Når man bliver ramt af en depression er man prisgivet sin egen hjerne – og når alt hvad der før gav en glæde og livskraft bliver vendt til grå og håbløse tanker, kan man ikke ”bare” tage sig sammen. Hjernen har simpelthen ikke kapaciteten til at føle glæden. Depression skyldes et underskud af de signalstoffer i hjernen, der er nødvendige for at have den godt psykisk. Stofferne seretonin og noradrenalin er særligt vigtige for at kunne føle glæde og overskud. Antidepressiv medicin har udelukkende den effekt, at mængden af signalstoffer kommer op på et normalt niveau, og man kan fungere som man gjorde før man blev deprimeret.

Vi bliver alle ramt af perioder med tristhed og nedtrykthed, men for op imod en 150.000 mennesker om året forsvinder tristheden ikke i løbet af de 14 dage, der kan gå inden nedtryktheden forsvinder.

Der er mange ting der kan udløse en depression. Fælles for dem alle er, at der er tale om en stresspåvirkning. Dødsfald, alvorlig sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed eller for høje krav/forventninger på jobbet er alle klassiske udløsere. I andre tilfælde kan det være svært at definere, hvad der har været den udløsende faktor. Måske er det en kæde af begivenheder, der sammenlagt har givet en overbelastning.

Det kan være svært at opdage en depression. Måske er man ikke opmærksom på at ens søvnløshed eller at bagateller vokser sig til store problemer, kan være tegn på en begyndende depression. Måske vægrer man sig ved at erkende, at man er på vej til at blive syg. Mange oplever også en stigende træthed, til sidst har man ikke kræfter til at stå op om morgenen og komme ud af døren. Hvis man som pårørende bemærker nogle af depressionssymptomerne (se nedenfor), er det en god hjælp for den deprimerede at tale om tilstanden. Måske skal der en blid tilskynding til for at gå til lægen.

Depressioner forsvinder i reglen af sig selv i løbet af 6-12 måneder, men hvis de ikke behandles kan det føre til øget sårbarhed. Ubehandlede depressioner påvirker både den deprimerede og pårørende, og risikerer at forværres. Desto hurtigere behandlingen igangsættes, desto hurtigere er det muligt at afslutte behandlingen.

Depression deles op i forskellige grader og behandles derefter. Man identificerer depression ved at der skal være flere af de nedenstående symptomer tilstede i mere end 14 dage. Afhængig af symptomerne kategoriseres depressionen som let, middelsvær eller svær. Let depression behandles udelukkende med støttende samtaler, evt. med en psykolog. Samtalerne kan hjælpe en med at bearbejde de episoder, der har udløst depressionen og give redskaber til at håndtere dagligdagen. For middelsvær og svær depression suppleres samtalerne med medicin. Svære depressioner kræver behandling af en speciallæge.

Der går i reglen et par uger før effekten af medicinsk behandling kan mærkes, og det kan være meget svært at beholde troen på at det bliver bedre. Det er en vigtig støtte, at andre holder fast i at depressionen går

over på et tidspunkt. Pårørende er ofte de nærmeste til at give denne opbakning, men patientforeninger er også en god mulighed. Patientforeninger kan ofte give et andet perspektiv end de pårørende. På www.depressionsforeningen.dk kan man finde gode råd, både for pårørende og deprimerede.

God søndag

Depressionssymptomer
Symptomvarighed > 2 uger

Kernesymptomer
Nedtrykthed

Nedsat lyst/interesse

Nedsat energi eller øget træthed

Ledsagesymptomer
Nedsat selvtillid/selvfølelse

Selvbebrejdelser/skyldfølelse

Tanker om død/selvmord

Tænke-/koncentrationsbesvær

Agitation/hæmning

Søvnforstyrrelser

Appetit- og vægtøgning

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Apotek informerer om depression' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger