Åbent brev til byrødder, folketingspolitikere m.m.


Åbent brev til byrødder, folketingspolitikere m.m.

18. oktober 2014 - kl. 9:20 - af

laeserbrev_hav_600x250NATUREN HAR TALT – og oven i købet med meget store bogstaver.

Efter at regnen i over et døgn bare væltede ned over Vendsyssel, ligger store dele af landsdelen stadig under vand – visse veje og broer er helt eller delvist skyllet væk, og alt disponibelt beredskab fra nær og fjern har efter bedste evne forsøgt at begrænse skaderne mest muligt – en ulige kamp mod de frembrusende vandmasser.

Dette er naturens opråb til byrødder, folketingspolitikere, ministre, embedsmænd, TOTAL og Nordsøfonden!
Budskabet er: ”Uanset hvor mange og hvor gode regler, regulativer, kontrolforanstaltninger og lovgivninger der findes eller indføres fremover, så kan I aldrig nogensinde lovgive eller regulere jer fri for naturens uforudsigelige luner og voldsomme kræfter”!

Til alt held er gift og kemikalier endnu ikke på borepladsen ved Dybvad, ellers havde skaden været uundgåelig og TOTAL!

Denne erfaring rigere bør give anledning til omgående at få bragt skifergas eksperimentet til ophør – dette ville også for TOTAL’s vedkommende være det eneste moralsk rigtige, eftersom de jo i offentligheden ønsker at profilere sig som de “gode naboer”, hvis eneste ønske er at værne om såvel mennesker som natur – senest også med såkaldt vidensdeling med højere læreanstalter.

Jeg deler gerne min viden med TOTAL, men den er de desværre ikke interesseret i – alligevel tillader jeg mig her at gøre opmærksom på, at naturen er stærkere end jer, og den er IKKE til salg for hverken penge eller fine ord i dyre annoncer og tryksager – og naturen gør nøjagtigt, hvad der falder den ind uanset jeres fine intentioner, systemets regler og lovgivning! 

Birte Fuentes

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '
Åbent brev til byrødder, folketingspolitikere m.m.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger