Stidsholt under vand fortæller forstander Steen Jensen
16. oktober 2014 - kl. 16:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Regnskyllet onsdag og torsdag har også ramt Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole hårdt.
Det var et ubehageligt syn, der mødte pedellerne Lars Eriksen og Søren Pedersen, da de meget tidligt torsdag morgen mødte ind på skolen.
Store dele af skolens udendørs areal var oversvømmet, og vandet var trængt ind i skolens kælder, hvor der var op imod ½ meter vand.
I kælderen befinder sig bl. a. Stidsholts nyrenoverede styrketræningslokale, skolens vaskeri og flere depoter.
I løbet af dagen dukkede endnu en bekymring op. Det viste sig nemlig, at vand udefra også var trængt ind i idrætshallen under halgulvet.
Folk fra Falck og Pro Skadesservice har dagen igennem arbejdet på at pumpe vand væk fra Stidsholts område og på at tørre de berørte lokaler.
Det er vigtigt for os på Stidsholt, at især gulvet i skolens idrætshal tørres så nænsomt, men også så hurtigt som muligt, da det vil være særdeles problematisk at skulle undvære hallen i hverdagen”, udtaler skolens forstander Steen Jensen, som samtidig forsikrer, at man på Stidsholt vil gøre alt, hvad der er muligt for at være klar til at tage imod skolens 111 elever, når de vender tilbage fra efterårsferie på søndag aften.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stidsholt under vand fortæller forstander Steen Jensen' til en bekendt