Jagtcenter Nords skytter fejrede jubilæum

Jagtcenter Nords skytter fejrede jubilæum

28. august 2014 - kl. 12:14 - af

IMG_6876_600x250Jubilæet var i maj, men blev fejret 27. august.

– Her på dette fantastiske sted har vi jagtskydning, trapskydning, bueskydning og hundedressur.

Det var der ikke ret mange, der drømte om, da stedet blev etableret i 1989. I dag vil jeg gerne rette en tak til de jægere og naturelskere, der dengang tog initiativet til jagtcenteret. Velkommen til jer som er mødt op i dag, og også velkommen til dem, som bruger centeret som natursted til en lille udflugt med madkurv en gang imellem. Det er vi rigtig glade for.

Det var nogle af disse ord, som formand for Jagtcenter Nord, Klaus Jensen, brugte i sin velkomsttale, da han efter jubilæumsskydningen bød velkommen til de omkring 80 fremmødte. Af de mange fremmødte deltog 55 skytter i skydningen – heraf 5 kvinder. Skytterne blev delt ud på tværs af klubtilhørsforhold med 4 på hvert hold og nogle hold med 5 personer. Skydningen bestod af en konkurrence med 24 lerduer, der kom ud som bagduer, venstre- og højre sideduer samt spidsduer. Alle retninger med en fart af 80 – 90 kilometer timen.

Det vindende hold bestod af Bent Mylund, Per Houmann, Berit Larsen og K. C. Tode.

Nummer 2 blev Tim Larsen, Rasmus Lang, Brian Christensen, Henrik Terkelsen og Thomas Christensen og 3. pladsen gik til Flemming Pedersen, Tim Rybjerg, Ulrik Korslund og Jens Præstegård.

Dagens topskytte blev Torben Tabro, der gjorde rent bord ved at skyde 24 duer med 24 skud.

Til de mange vindende skytter, var der masser af præmier, som blev sponseret af Brasholt i Hjørring, Jagt og Fiskeri i Frederikshavn og JC Fiskegrej i Sæby.

Jubilæets største og eftertragtede præmie var en jagtrejse til Letland sponseret af Field and Forrest. Her havde bestyrelsen bag jagtcenteret valgt at trække lod mellem samtlige skytter. Den heldige blev jagtcenterets formand, Klaus Jensen, der noget tvetydigt tog imod præmien, og helst ville have trukket om. Alle havde dog set, at alt var gået rigtigt til, og rigtig mange af skytterne lykønskede Klaus Jensen og mente, han virkelig havde fortjent det, på grund af det store frivillige arbejde, han udfører på centeret.

Blandt skytterne var der 5 damer. De mandlige skytter mente, det var godt, at sporten efterhånden også var ved at betage kvinderne. Yngste kvinde var 18 årige Katrine Smith fra Præstbro. Hun skød på jubilæumsdagen kun 11 lerduer ud af 24, men hun plejer at gøre det meget bedre.

Hun fortæller selv. – Jeg har skudt lerduer i 2 år, men jeg var simpelthen så nervøs i dag, på grund af de mange mennesker. Jeg ved, når jeg skyder, der bag mig står rigtig mange og kigger, og så mister jeg af og til koncentrationen. Det er i hvert fald noget, som jeg skal arbejde videre på og simpelthen abstrahere fra det, fortalte Katrine.

Dagen sluttede i god ro og orden med masser af mad og drikke, som Jagtcenter Nord var vært ved.

IMG_6889_600x400 IMG_6885_600x400 IMG_6887_600x400 IMG_6881_600x400IMG_6882 IMG_6878 IMG_6884

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jagtcenter Nords skytter fejrede jubilæum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger