Pensionist og Efterlønsklubben på tur til Den gamle By

30. juli 2014 - kl. 14:55 - af

Aeldrecentret-bustur_600x250Sæby Pensionist og Efterlønsklub havde sidst i juni deres populære udflugt, som i år gik til Den gamle By i Århus. Der var 3 busser af sted med ca. 150 deltagere, som havde en rigtig god dag. De var velsignet med rigtig godt vejr, der kom nogle byger, men kun når de sad i bussen.

Efter nogle interessante timer i Den gamle By, kørte de igen nordpå, og efter et stop ved Simested Kro, hvor klubben spiste aftensmad, var de hjemme først på aftenen.

Deres næste arrangement er “kør selv” udflugt, som løber af stablen onsdag d. 6. august. De mødes ved Kulturhuset kl. 13.30, hvor bilerne fyldes op. Har man ikke selv bil, skal man bare møde op, så hjælper de med at fordele mellem bilerne.

Derefter udleveres der kørevejledning, og så køres der af sted på en tur, som er planlagt af et lille udvalg i bestyrelsen. De forsøger hvert år at finde et par interessante steder at besøge, inden for ikke alt for stor afstand fra Sæby, og det er jeg også sikker på at udvalget har fundet i år.

Man skal selv medbringe eftermiddagskaffe og aftensmad, som nydes på et godt sted.

Klubben håber naturligvis på godt vejr denne dag, og så er der lagt op til nogle hyggelige timer i godt selskab.

Onsdag d. 20. august starter en ny sæson onsdagsmøder. Det er som sædvanlig kl. 14 at møderne begynder. Den første gang er det Volstrup Harmonikaklub, der spiller for til fællessang, og klubben håber at rigtig mange møder op både til “kør selv udflugten” og til møderne i den nye sæson.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pensionist og Efterlønsklubben på tur til Den gamle By' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER