
Hvor er politiet, når vi har brug for dem?
26. juli 2014 - kl. 0:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag kl. ca. 18.15 kontaktede Sæby Fritidscenter, Nordjyllands politi, i forbindelse med pågribelsen af en østeuropæisk tyv, der efterfølgende nægtede at forlade centeret, selv om han var blevet bortvist.
Tyven insisterede på at få sit bytte med og ville ikke forlade centerets reception, så politiet blev tilkaldt, og Nordjyllands politi lovede at sende en patrulje. Efter 2 timer forduftede tyven, og politiet kom aldrig og har heller ikke kontaktet centeret.
De fortæller, at det godt nok ikke er særlig betrykkende at være erhvervsdrivende i Sæby, samtidig med at det sender et meget uheldigt signal, over for centerets mange udenlandske gæster, hvor en del overværende episoden. Også over for det øvrige personale på centeret, er det meget uheldigt, i det de følte sig meget utrygge ved den østeuropæisk tyv, der ikke talte dansk og kun meget lidt engelsk.
På nuværende tidspunkt – kl. 23.28, har centeret forsat intet hørt fra Nordjyllands politi.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvor er politiet, når vi har brug for dem? ' til en bekendt