SIK80 til Verdens-ungdomsspelen i Gøteborg
4. juli 2014 - kl. 12:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Verdensungdomsspelen i Gøteborg er Nordens største og bedste atletikstævne for ungdom. Sæby atletik havde 11 deltagere med til dette stævne i weekenden. Det sportslige niveau var ekstremt højt og at placere sig blandt de bedste kræver en virkelig god præstation. Enkelte dicipliner havde over 100 deltagere til start.
SIK 80s 15 årige Kasper Larsen var med helt fremme i kampen om medaljerne.
Kasper fik sølv i trespring med en personlig rekord på 12,76m i modvind. Vinderen sprang 12, 87m i medvind. Så det var meget tæt.
Kasper fik bronze i diskoskast ligeledes med stor PR med 46,47m.
Kasper har sprunget længst i Danmark i trespring i år og ligger nr. 2 i diskoskast på ranglisten.
Alle havde en oplevelsesrig tur og fik masser af inspiration til sommertræningen.
Ledere på turen var Tina Nørgård og Morten Krogh.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SIK80 til Verdens-ungdomsspelen i Gøteborg' til en bekendt