Sådan undgå du kortproblemer på ferien

3. juli 2014 - kl. 13:13 - af

Spar-Nord_skilt_600x2501I de kommende uger tager tusindvis af danskere på ferie i udlandet med betalingskort som det perimære betalingsmiddel. Spar Nord Sæby har samlet de vigtigste råd til, hvordan du undgår betalingsproblemer på sommerferien.

Den forestående sommerferie er højsæson for betaling med kort i udlandet, og mange danskere er afhængige af kortet som betalingsmiddel til at betale udgifter som hotel, restaurantbesøg og transport på ferien.

80 millioner gange brugte danskerne sidste år deres Visa/Dankort til at betale med i udlandet, og ifølge Nets forventes tallet at slå ny rekord i år.

I den forbindelse er der en række forholdsregler, som ifølge Privatkundechef Rikke Kloppenborg  i Spar Nord Sæby er vigtige at holde sig for øje.

1) Husk flere kort
Ifølge Rikke Kloppenborg er det først og fremmest vigtigt altid at have mere end ét kort med, når turen går til udlandet:

– Der er forskel på, hvilke kort forretninger tager imod. Derfor er det altid en god idé at medbringe flere forskellige kort – eksempelvis Visa/Dankort og MasterCard – på rejsen. Det gør dig også mindre afhængig af kortets beløbsgrænse. Men kortene skal opbevares hver for sig, så du ikke risikerer at stå uden betalingsmiddel, hvis du eksempelvis taber din pung, siger hun.

Banken opfordrer desuden til at tjekke udløbsdatoen for betalingskortene i god tid inden ferien.

2) Betal i lokal valuta
Flere udenlandske forretninger tilbyder at modtage betaling i danske kroner, når du betaler med kort.

– Det kan være fristende at afregne i danske kroner, som vi er vant til at forholde os til. Men det er sjældent en god idé, for du risikerer nemlig, at forretningen anvender en relativt dårlig vekselkurs, pointerer Rikke Kloppenborg  og fortsætter:

– Men hvis du alligevel gerne vil have prisen i danske kroner, kan du kræve at få oplyst gebyr og vekselkurs af forretningen, inden du afregner.

3) Pas på forbrugsgrænser
Ifølge Rikke Kloppenborg har mange kort en forbrugsgrænse, som kan træde i kraft både på daglig og månedlig basis, og det kan betyde, at der midlertidigt ikke kan hæves på kortet:

– Ved brug i udlandet er forbrugsgrænsen for Visa/Dankort 20.000 kroner per løbende 30 dage eller 2.000 kroner per dag. Det skal du være opmærksom på, for når grænsen er nået, kan du ikke umiddelbart hæve mere på kortet, siger hun.

4) Undgå kortmisbrug
Spar Nord Sæby opfordrer endvidere til altid at være opmærksom på sikkerheden – blandt andet ved at beskytte sin pinkode og ikke opbevare alle betalingskort samme sted.

– I tilfælde af at du mister dit kort eller får mistanke om misbrug, skal du kontakte din bank eller kortudsteder med det samme for at få kortet spærret, understreger hun.

Spar Nord Sæby henviser til, at Nets træffes uden for almindelig åbningstid på +45 4489 2929, hvis der er behov for at spærre et kort.

5) Husk kontanter
Selv om det i dag er muligt at betale med kort langt de fleste steder, er det fortsat en god idé at medbringe kontanter. Det gælder helt generelt, men særligt i lande præget af finansiel ustabilitet, og hvor der er forhøjet risiko for, at betalingskort bliver ubrugelige.

Om Spar Nord
Med flere end 360.000 kunder, cirka 1.500 medarbejdere og 75 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2013 et overskud før skat på 670 millioner kroner.

Spar Nord ejes af cirka 125.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sådan undgå du kortproblemer på ferien' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER