Apoteket informerer: Pas på hvad du samler op !!!
29. juni 2014 - kl. 10:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I dag henvendte en af vore kunder sig på Sæby Apotek med en kasse, hun havde samlet op i sin have. Kassen indeholdt emballage fra injektionsvæsker samt sprøjter og ubeskyttede kanyler.
Det er naturligvis ganske uforsvarligt at skaffe sig af med den slags (ulovlig medicin) ved at sende sorteper videre til en ganske udenforstående person.
Finder man en sådan kasse, bør det rettelig anmeldes til politiet, da det i bund og grund er bevismateriale på ulovlig indførsel og brug af lægemidler. Aftal med politiet, hvad der skal ske, og først og fremmest, pas på at andre – børn – voksne og dyr holdes væk fra dette affald.
Skal man selv samle op, så saml tingene forsigtigt op, og gerne i en solid kasse, så ingen kommer til skade – brug handsker og helst en tang, og brug øjnene godt, det er ikke nogen spøg at blive stukket af en brugt kanyle – ingen ved jo hvad det sidder af smitstof på en sådan. Kassen afleveres på apoteket, og gør her opmærksomt på, hvad der er tale om, og at der er ubeskyttede kanyler i kassen, således apotekets medarbejdere ikke uforvarende kommer til skade.
Som udgangspunkt tager apoteket ikke imod brugte kanyler, som ikke er emballeret i særlige beholdere, som købes på apoteket.
Jer der bruge disse anabole steroider og lignende, skal jeg stærkt opfordre til, i det mindste, at købe en kanylebeholder og komme de brugte kanyler deri, har man råd til at købe ulovlig medicin, har man også råd til at give 45 kr. for en kanyleboks, og lad så være med at overlade oprydningen til andre, men aflever boksen på apoteket.
Er man uheldig og komme til at stikke sig på en brugt kanyle, skal man straks søge læge, men henblik på vaccination mod f.eks. smitsom leverbetændelse, og kontrol af muligheden for at være blevet smittet med HIV.
I håb om at uvanen med at smide sit affald ind til andre er en engangsoplevelse vil jeg ønske alle en god og sikker sommer.
Preben Smed Jeppesen
Sæby Apotek
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Apoteket informerer: Pas på hvad du samler op !!!' til en bekendt