Danish Crown vil lukke afdeling i Sæby

Danish Crown vil lukke afdeling i Sæby

25. juni 2014 - kl. 16:38 - af

Efter næsten et halvt års forhandlinger er der nu fundet en løsning for Danish Crowns so‐slagteri i Skærbæk. Aftalen betyder, at alle Danish Crowns slagtninger af søer i Jylland fremover vil ske i Skærbæk.

Det betyder, at so‐afdelingen på slagteriet Sæby indstilles til lukning.

På so‐slagteriet i Skærbæk er der ved fælles indsats fundet omfattende effektiviseringer og besparelser, som betyder, at de 85 medarbejderes arbejdsplads fortsætter. Som et led i aftalen har Danish Crown forpligtet sig til at foretage en række investeringer. Samlet giver rationaliseringen en årlig besparelse på cirka 15 mio. kr.

Svineslagteriet i Sæby har hidtil haft en mindre andel af so‐slagtningerne, og de indstilles i forbindelse med den øgede effektivisering til flytning til so‐slagteriet i Skærbæk.

Lukningen af so‐afdelingen i Sæby vil berøre 29 medarbejdere, som bliver omfattet af reglerne for virksomhedslukning.

”Vi forventer at kunne tilbyde langt de fleste medarbejdere andet arbejde på slagteriet i forbindelse med naturlig afgang, men der kan forekomme kortere ledighedsperioder”, fortæller CEO for DC Pork Jesper Friis.

Slagteriet i Sæby slagter i dag 48.000 svin om ugen og har 800 medarbejdere.

Markedet for so‐slagtninger i Danmark er forholdsvis begrænset, og derfor har det været en udfordring at få tilført tilstrækkeligt mange søer til at sikre en effektiv og rentabel drift af slagteriet i Skærbæk. En af vejene til at udnytte kapaciteten i Skærbæk bedre er at samle alle Danish Crowns so‐slagtninger på slagteriet i Skærbæk. Dog fortsætter so‐slagtningerne på Bornholm.

So-slagteriet i Skærbæk slagter årligt 240.000 søer, mens der i Sæby slagtes cirka 90.000.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Danish Crown vil lukke afdeling i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger