
Følg i kunstnernes fodspor i Sæby
10. juni 2014 - kl. 15:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I slutning af 1800-tallet var Sæby hjemsted for en hel kunstnerkoloni. Det var stedet, hvor både kunstmalere og forfattere som Herman Bang, Gustav Wied, P. C. Skovgaard, Holger Drachmann og Harald Bergstedt kom, blev inspirerede og socialiserede med hinanden.
Torsdag den 12. juni kl. 17.00 vil Sæby Museum i samarbejde med en gruppe studerende fra Aalborg Universitet afholde en byvandring, hvor vi følger kunstnernes fodspor rundt i Sæby. Se stedet hvor Henrik Ibsen boede mens han digtede Fruen fra havet, kom forbi stedet hvor Adda Ravnkilde boede med sine forældre og hør om hendes korte, men spændende liv. Besøg Clasens have, hvor kunstnerne mødtes og festede og se hotellet hvor Herman Bang boede og blev inspireret til romanen Sommerglæder, som er en grov men kærlig beskrivelse af det Sæby han kendte og elskede.
Byvandringen starter kl. 17, den 12. juni, ved Fruen fra havet, Sæby havn. Turen varer ca. 1 1/2 time og slutter i Clasens have, bag Sæby Museum og Arkiv.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Følg i kunstnernes fodspor i Sæby' til en bekendt