Rådyr og 3 lam med for korte ben…
4. juni 2014 - kl. 14:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ved middagstid kom et rådyr med sine 3 små lam i rask tempo tværs over Langtved på vej mod Nellemanns Have, men her er der jo sat hegn op, så det gik ikke helt efter planen.
Mor hoppede elegant over hegnet, og det ene lam mavede sig under hegnet, men de sidste to stod tilbage og kunne ikke finde ud af at komme under hegnet.
”Jeg gik hurtigt hjem med min hund, og ringede efter Erik Schack, der er formand for Sæby & omegns jagtforening. Da jeg kom tilbage til Nellemanns Have var endnu et rålam forsvundet, men tilbage lå et lille bukkelam og trykkede sig ned i græsset”, fortæller Myrna Christensen.
Erik Schack løftede det lille lam op og bar det om på den anden side af hegnet og lagde det forsigtigt i græsset, der hvor mor var hoppet over, og straks begyndte det at kalde.
”Nu skal der bare ro på, så skal hun nok begynde at lede efter ham”, fortæller Erik Schack, og slutter med at fortælle at rådyret vil kalde på den når roen falder på, men nu bliver lammet da ikke kørt over på Langtvedvej.
Senere viste det sig dog, at det forsvundne lam var gået op ad Langtvedvej, men nu også stod udenfor og havde problemer. Den blev båret ind til sin bror, og så er det kun at afvente om de bliver fundet af deres mor. Ellers vil de blive bragt i sikkerhed, og opfostret til de er gammel nok til at blive sat ud i naturen igen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rådyr og 3 lam med for korte ben...' til en bekendt