Skal Lyngså Boldklub nedlægges?…

Skal Lyngså Boldklub nedlægges?…

15. maj 2014 - kl. 12:18 - af

IMG_4518_600x250I så fald vil det være en katastrofe – ikke bare for boldklubben, men for hele Lyngså by og hele området.

– Hvis det er det, der er gang i fra Frederikshavns kommunes side, så bliver det over mit lig, siger formanden for boldklubben Ib Thomsen. Det kan vi slet ikke acceptere. Fra Folkeoplysningsudvalget har vi godt nok fået bekræftet, at der ikke falder én eneste kommunal krone mere til Lyngså Boldklub. Det kom bestemt som et chok, for så vidt vi kan regne ud, så er man jo i gang med at nedlægge hele landsbyen – det er det, der bliver resultatet ud af sådan en beslutning.

– Varmtvandsanlægget i boldklubbens klubhus var gået i stykker, og i efteråret søgte vi kommunen om et lån på kr. 100.000 –, som vi kunne tilbagebetale i løbet af 5 år, men vi fik afslag. Så allerede på det tidspunkt fik vi bange anelser, når kommunen ikke en gang ville hjælpe os. Beløbet er kommunalt set pebernødder, men for en lille klub som os, er det en kæmpestor udgift, siger formanden.

VVS smed hjalp klubben
– Varmt vand i klubhuset kan vi overhovedet ikke undvære efter hverken fodboldtræning eller turneringskampe. Manglen på varmt vand gjorde, at de gæstende spillere kørte hjem med det samme, og her gik klubben glib af handelen i cafeteriet. VVS I Voerså, der ejes af Michael Nielsen, har nu hjulpet os. Firmaet har monteret en varmtvandstank i klubhuset, og anlægget kører på fyringsolie. Det fungerer perfekt, og nu er der vand nok til, at alle kan komme i bad. Det er en investering på kr. 18.000 –, som vi har fået lov til at betale hen af vejen, som vi nu kan finde penge til det, siger Ib Thomsen.

Kultur- og Fritidsudvalget inviteret til cykelløb
– Lørdag eftermiddag arrangerer Lyngså Boldklub sponsorcykelløb i byen, og her har vi inviteret Kultur- og Fritidsudvalget. Foreløbig har vi fået afbud fra Mogens Brag fra Venstre og Bjarne Kvist fra Socialdemokratiet. Meningen med det hele er, at vi gerne vil vise udvalget, hvordan vi arbejder her i klubben, så udvalget forhåbentligt kommer på andre tanker. Hvert år er det en folkefest, når vi afvikler løbet. Vejrudsigten lover godt, så vi håber på en folkefest igen i år, slutter formanden.

Ingen jubel i naboklubben
Til daglig er Lyngså Boldklub og Voerså IF store konkurrenter, på det fodboldmæssige område, men da formand for Voerså IF, Ole Kristensen, fik kendskab til beslutningen om ikke flere kommunale kroner til Lyngså Boldklub, sagde han.

–  Det er ikke mindre end en katastrofe. Det er noget af det værste, der kan ske. Nu skal man ikke tro, at vi i Voerså IF står og klapper i vores små hænder og glæder os – tværtimod. Den konkurrence, der er mellem de to naboklubber er sund. Spillerne kender hinanden, og i vintersæsonen træner de mange gange sammen i Voersåhallen. Flere af spillerne spiller, endda på de samme hold i indendørs fodbold på tværs af klubtilhørsforhold.

Der bliver da ganske vist ”gasset” en del, og det gælder hele tiden om at have håneretten – men det foregår på en høflig og nobel måde.

Når vi i Voerså IF eksempelvis arrangerer idrætsuge, så er Lyngså Boldklub altid inviteret med. Det er noget, der byder sig selv, for ikke bare spillerne, men også publikum nyder den interne ”stridighed”, der er mellem de to klubber. Vi håber bestemt Lyngså Boldklub overlever, siger Ole Kristensen.

IMG_4520

En kommentar til “Skal Lyngså Boldklub nedlægges?…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skal Lyngså Boldklub nedlægges?…”

  • helt rigtige kommentarer fra ib og ole–kæmp videre–vi skal ikke give op i de små byer–men indstillingen rundt omkring er at der ingen hjælp er til de små samfund.det skal vi ikke finde os i.. vh jan gærum

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal Lyngså Boldklub nedlægges?...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER