
Foldboldskole i Understed Idrætsforening 2014
14. maj 2014 - kl. 13:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Så er Understed Idrætsforening igen i fuld gang med forberedelserne til årets brag af en fodboldskole, som også i år ligger i den første uge af børnenes skoleferie, nemlig uge 27.
Skoleleder og instruktører glæder sig til at komme i træningstøjet for at give børnene og de unge mennesker en forrygende uge med masser af fodbold, men også med fokus på godt kammeratskab. Det handler om, at børnene og de unge får en herlig uge sammen med deres kammerater og samtidig får trænet og finpudset deres boldøje/fod.
Alle som gennem årene har deltaget i fodboldskolen i Understed har i år fået tilsendt en personlig invitation. Idrætsforeningen synes, det kunne være sjovt, hvis de kunne samle nogle af de tidligere deltagere, som snart er for ”gamle” til at være på udøversiden. De håber, der er rigtig mange af de tidligere deltagere, som har lyst til at være med igen.
Idrætsforeningen er også klar til at byde nye deltagere velkommen, og der er også i år gjort klar til fælles afslutning fredag aften med forældre og søskende. Dette ”plejer” at være et super hyggeligt arrangement, hvor forældrene får et indblik i børnenes uge på fodboldskolen, og hvor forældrene får tid til at hygge sammen, efter en for børnene sjov men også hård uge.
Som de foregående år, står madmor klar med fælles mad til alle deltagerne. Dette giver et godt fællesskab, og de sure madpakker er lagt på hylden for en tid.
Understed Idrætsforening ser frem til en forrygende uge med masser af sjov og godt fodbold.
Lidt praktiske oplysninger:
Tilmelding til fodboldskolen foregår via DGI´s hjemmeside. Tilmeldingsfristen er 21. maj 2014.
Mini skole: 4-8 årige, mandag-onsdag kl. 9-14
Maxi skole: 8-15 årige, mandag-fredag kl. 9-15
Betaling for frokost sker til UIF.
For yderligere spørgsmål kontakt Leif Jensen på tlf. 24 63 45 35
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foldboldskole i Understed Idrætsforening 2014' til en bekendt