Færre begik en forbrydelse i Nordjylland i 2013

13. maj 2014 - kl. 9:20 - af

600x250_PolitiDet viser den netop offentliggjorte kredsrådsberetning fra Nordjyllands Politi – en slags årsrapport, der sætter fokus på udvalgte dele af politiets arbejde.

I 2013 havde Nordjylland et mindre fald i antallet af anmeldelser for overtrædelse af straffeloven: 26.512 anmeldelser blev registreret i 2013 mod 27.115 i 2012, hvilket er et fald på 2,2 procent (brugstyveri og tyveri af knallert/cykel ikke medregnet).

Antallet af anmeldt vold faldt endda med 4,5 procent: Fra 1161 i 2012 ned til 1109 i 2013, og også sædelighedsforbrydelser faldt, her med 3,2 procent fra 242 ned til 154. I 2013 blev der anmeldt 106 røverier, og det er 17,2 procent færre end i 2012.

Tallene vækker tilfredshed hos politidirektør Elsemette Cassøe.

”Vi arbejder for, at nordjyderne kan leve et trygt og sikkert liv, uden frygt for kriminalitet – og så glæder det mig naturligvis, når vi kan præsentere en beretning, der viser, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning”, udtaler politidirektør Elsemette Cassøe, der i dag – mandag, har præsenteret beretningen for de nordjyske borgmestre.

Indbrud er dog stadig et stort problem, selv om antallet af indbrud er faldt fra 6507 anmeldelser i 2012 til 6094 i 2013 – altså et fald på 6,3 procent. Så ændrer det dog ikke ved, at den øverste politiledelse stadig anser antallet af indbrud for at være for høj.

”Indbrud er stadig til stor gene for mange borgere, og det er et problem ikke kun i Nordjylland, men også i resten af landet. Derfor har dette område fortsat høj prioritet”, siger politidirektør Elsemette Cassøe.

Politidirektøren nævner som eksempler på indsatser mod indbrud de særlige task forces, der blandt andet skal dæmme op for den organiserede indbrudskriminalitet, ligesom der i Nordjyllands Politi gøres et stort stykke analytisk og præventivet arbejde. F. eks. har lokalpolitiet i Frederikshavn etableret et samarbejde med Frederikshavn Kommune om at få kommunale medarbejdere til at tippe politiet, hvis de ser mistænkelige personer eller biler i nærområdet – et samarbejde, der formentlig bredes ud til at omfatte flere kommuner.

”Men det bedste, man kan gøre for helt at undgå indbrud, er at sikre sin egen bolig”, fremhæver Elsemette Cassøe og tilføjer: ”Og at tilmelde sig nabohjælp er kun noget, vi kan anbefale alle borgere”. Hun gør ligeledes opmærksom på at Nordjyllands Politis sikringsrådgiver gerne holder oplæg om, hvordan man beskytter sin bolig bedst mulig.

Omkring sagsbehandling og service gik der i 2013, 140 dage i gennemsnit fra anmeldelse blev modtaget, til der blev rejst tiltale. Det er et fald på knap 7 dage i forhold til i 2012.

Responstiden – dvs. fra opkald går til politiet, og til at patruljevognen er fremme på stedet – er i Nordjyllands Politikreds på 9.09 minutter (mod 9.25 i 2012).

”Det glæder mig, at vores responstid er faldet, selvom vi, geografisk set, er en stor politikreds med langt til yderområderne”, siger Elsemette Cassøe.

Politidirektøren hæfter sig også ved, at det såkaldte service level er højt, dvs. tallet for hvor hurtigt opkald til servicecentret bliver besvaret. Således bliver over 97 procent af alle opkaldt besvaret inden for 2 minutter.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Færre begik en forbrydelse i Nordjylland i 2013' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER