Stort borgermøde i Præstbro
…
12. maj 2014 - kl. 12:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I forbindelse med der på Stensnæsskolens SFO i Voerså lørdag 5. april blev afholdt et inspirationsmøde med omkring 40 deltagere fra den gamle Albæk Kommune om bedre samarbejde mellem foreninger, klubber og institutioner, tages nu næste skridt, af de arbejdsgrupper, der blev nedsat på dagen.
Derfor indkaldes til stormøde i klubhuset på Agernvej i Præstbro tirsdag 27. maj 19.00.
Grupperne har arbejdet med stoffet, siden de blev nedsat, og deres tanker og idéer føres frem på mødeaftenen. Herunder er der sager som presse om det der sker, fælles faciliteter udnyttes bedre – herunder Stensnæsskolen. Politik og lån, cykelsti, udnyttelse af naturen, turisme, foreningsliv og handelsmuligheder.
Fra salen håber grupperne på, der suppleres og gives feedback fra de fremmødte.
Formand for Fællesbestyrelsen, der omfatter Stensnæsskolen, skolefritidsordningen og børnehaven, Charlotte Laubek, vil fortælle om sidste nyt vedrørende Stensnæsskolen i Voerså, der for tiden er lukningstruet.
Formålet med mødet er blandt andet at tage stilling til, hvilke arbejdsgrupper der fortsat skal arbejdes med, deres struktur og sammensætning samt fortsætte den gode dialog om områdets fremtidige lokalsamfund.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stort borgermøde i Præstbro
...' til en bekendt