Børnene i fokus, vores bedste råstof

Børnene i fokus, vores bedste råstof

11. maj 2014 - kl. 0:02 - af

Logo_pos_1Redaktionen har modtaget nedenstående fra Det kommunalpolitiske udvalg, Enhedslisten Frederikshavn.

Det er beskæmmende at se, hvordan sparekniven i denne tid hærger. I hvert fald er det tankevækkende, at kommunens embedsværk og politikere ikke har taget højde for, hvilke konsekvenser nedskæringsfelttoget får for børnene, forældrene og ikke mindst lokalområdernes udvikling for fremtiden. En delvis afvikling vil med B&U udvalgets og forvaltningens spareforslag være en realitet.

Vi mener, at alle førskolebørn i det første leveår skal tilbydes plads i en vuggestue eller dagpleje og efterfølgende i en børnehave indenfor lokalområdet.

Ligeså skal børnene have mulighed for at gå i skole i det område, de bor, så længe der er et tilstrækkeligt antal børn til at deres forældre vurderer, at de har en god skolegang der.

Hvis det politiske flertal vedtager at føre de fremlagte forslag ud i livet, er vi overbeviste om, at det vil ødelægge lokalsamfundene fra Skagen til Voerså.

Vi må også se i øjnene, at hvis det “kommunale regneark” bliver en realitet, vil vi se skattegrundlaget falde. Fyrede lærere og pædagoger og andre offentligt ansatte på understøttelse og efter 2 år på bistandshjælp vil belaste det kommunale budget yderligere. Nedslidning og stress vil blive en følgevirkning af at proppe op til 30 elever i klasserne, både for børn og voksne. Det var måske ikke lige det “politikerne havde tænkt sig” før valget i november sidste år, hvor alt så “rosenrødt” ud på grund af den “sminkede” økonomi, der byggede på et forkert grundlag.

Heldigvis er befolkningen i lokalområderne ved at samle sig til at kæmpe for at bevare deres institution og skole, som er livsvigtig for deres område. Vi håber de har stor energi, beslutsomhed og udholdenhed, for det er den eneste måde, de kan sikre deres lokalsamfunds beståen og dermed en fremtid for vores samlede kommune.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnene i fokus, vores bedste råstof ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger