Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

10. maj 2014 - kl. 0:01 - af

250x600 Finans6SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Medvind fra boligmarkedet.

Boligmarked i bedring, men fremgang er ikke jævnt fordelt

I løbet af ugen offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal for boligmarkedet. Tallene viste, at priserne på ejerlejligheder steg med 1,1% fra januar til februar. Priserne på huse faldt til gengæld en smule fra januar til februar, hvor huspriserne i gennemsnit faldt med 0,2%. Tallene belyser ikke regionale forskelle, men alene ved at kigge på prisudviklingen for huse og ejerlejligheder ses det, at fremgangen ikke er jævnt fordelt. Priserne på lejligheder er over det seneste år steget med 7,7% – mens huspriserne kun er steget med 3,4%. Lejlighederne ligger primært i storbyerne, hvor efterspørgslen presses op af de ekstremt lave renter og en demografisk søgning. På trods af den ujævne fremgang, viser tallene stadig, at boligmarkedet er i bedring. Bedringen er ikke stærk nok til at skubbe gang i et forbrugsopsving, men det er positivt, at der nu ikke længere er samme grad af modvind fra boligmarkedet, som der var for et par år siden.

Faldende ledighed i det nye år

Der kom også nye tal for arbejdsmarkedet. Den registerbaserede bruttoledighed faldt med 4.000 personer i marts til 135.800 personer, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 5,1 %. Det er det laveste niveau i næsten 5 år. Det skal dog fortolkes varsomt, idet faldet er påvirket af tekniske forhold, som følge af arbejdsmarkedsreformer. Den interviewbaserede AKU-ledighed er ikke påvirket af de tekniske forhold, men har glædeligt også været faldende. Siden nytår er AKU-ledigheden faldet med 16.000 personer. Arbejdsmarkedet er fortsat under niveauet fra før krisen, men de seneste tal indikerer, at vi arbejder os ind på efterslæbet.

Nationalbanken intervenerede i april for 20,1 mia. kr.

I sidste uge offentliggjorde Nationalbanken tal for valutareserven i april. Tallene var ventet med spænding, idet Nationalbanken i slutningen af april hævede renten på indskudsbeviser og dermed gjorde en ende på de negative renters tid i Danmark. Dette er sket som følge af en stigning i markedsrenterne i Europa, som har gjort investorerne mindre interesseret i at holde danske kroner og dermed svækket kronen over for euroen. I forbindelse med rentestigningen blev det også annonceret, at Nationalbanken havde interveneret i valutamarkedet. April-tal for valutareserven viste, at Nationalbanken intervenerede for 20,1 mia. kroner. Dermed har Nationalbanken fulgt sit normale reaktionsmønster i april. Presset på kronen blev først forsøgt dæmpet af intervention, og da det ikke var tilstrækkeligt til at tage presset af kronen hævede Nationalbanken renten på indskudsbeviser med 0,15 procentpoint, til 0,05 %. Interventionen i april var desuden første gang, at der blev interveneret med Lars Rohde som Nationalbankdirektør.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER