
Konkurrence: Vind billetter til Dybvad Open Air
16. april 2014 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Selv om man synes den 2. august er langt væk, så er billetsalget til dette års Dybvad Open Air i fuld gang.
Allerede nu kan du sikre dig en billet ved et af salgsstederne i dit lokalområde. Årets udgave af Dybvad Open Air er den 10. i rækken og som altid i Søparken. Køber du billet inden den 1. juni, er der penge at spare, da disse billetter udbydes til 240 kr. for voksne.
Men du har også mulighed for at vinde en koncertoplevelse her, da vi i samarbejde med Dybvad Open Air udlodder 2×2 entrébilletter til årets udgave af Dybvad Open Air.
Eneste betingelse for at deltage i konkurrencen er, at du kan svare på nedenstående spørgsmål:
”Hvad hedder det århusianske band, som går på scenen før Lars Lilholt”?
Svaret sendes på mail til: info@saebyavis.dk skriv KONKURRENCE i emnefeltet og husk navn og adresse, samt telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du er en af de heldige vindere.
Konkurrencen løber til søndag d. 27. april, hvorefter vinderne offentliggøres her på avisen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Konkurrence: Vind billetter til Dybvad Open Air' til en bekendt