Læs denne uges Finansbarometer lige her

4. april 2014 - kl. 0:07 - af

250x600 Finans6SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Opsvinget i dansk økonomi er nært forstående

Danske Bank prognose: Mens vi venter på opsvinget

I sidste uge udsendte Danske Bank sin nye prognose for dansk økonomi. Der vurderes, at dansk økonomi står overfor et nært forestående opsving, hvor vi allerede i år vil se væksten nærme sig et normalt niveau. Denne vækst vil blive trukket af en kombination af stigende forbrug og stigende eksport. På den korte bane ser det dog mest lovende ud for eksporten. Fremgangen i eksporten er især drevet af stigende økonomisk vækst på Danmarks tætte eksportmarkeder, som fx Tyskland, Sverige og Storbritannien. Overordnet set venter Danske Bank en BNP-vækst på 1,5% i 2014 og 2,0% i 2015, hvilket er stort set uændret i forhold til vores sidste prognose fra december sidste år.

Ledigheden falder, men skyldes delvist reformer

I sidste uge blev der offentliggjort nye tal for ledigheden i februar. Tallene viste, at der var 140.600 bruttoledige (sæsonkorrigeret) i februar, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 5,3%. Dette er et fald på 2.700 personer fra januar til februar. Bruttoledigheden er dermed på det laveste niveau siden august 2009. Ligesom det store fald i bruttoledigheden januar, så kan det meste af faldet forklares på baggrund af institutionelle ændringer som følge fra kontanthjælps- og dagpengereformerne. Reformerne betyder blandt andet, at unge under 30 år ikke længere kan få kontanthjælp, men en uddannelseshjælp. Da de fleste registreringer af ledige på de nye ydelser burde være på plads nu, må faldet i februar skyldes, at folk ikke længere modtager ydelser eller er erklæret ikke-arbejdsparate. Tallene ændrer ikke ved, at vi grundlæggende mener, at arbejdsmarkedet er i fremgang, om end fremgangen er svag.

Regionale forskelle på boligmarkedet bekræftes af Danmarks Statistik

På det danske boligmarked findes der to ledende statistikker – den ene offentliggøres af Realkreditrådet, den andet af Danmarks Statistik. Sidste uge bød på nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viste, at huspriserne faldt med 0,2 % fra 3. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013. Huspriserne falder dog generelt i 4. kvartal og ifølge vores sæsonkorrektion er der faktisk tale om en stigning på 0,8%. Tallene bekræftede også det billede vi så fra Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik, nemlig at boligmarkedet i høj grad er splittet på tværs af landet. Fremgangen er hovedsageligt placeret omkring Region Hovedstaden, mens prisudviklingen ligger fladt eller falder i yderområderne. Som eksempel steg huspriserne med 4,8% i Region Hovedstaden i 4. kvartal 2013 sammenlignet med 4. kvartal 2012, mens huspriserne i Nordjylland faldt med 1,4% i samme periode.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER