3F Frederikshavn med øje på fremtiden

3F Frederikshavn med øje på fremtiden

26. marts 2014 - kl. 15:12 - af

Birgit og Morten_600x2503F Frederikshavn har holdt generalforsamling. 150 aktive medlemmer mødte op for at deltage i debatten om afdelingen. Ikke mindst omkring fusionsplanerne med 3F Skagerak. 25 medlemmerne på Læsø deltog samtidig via en videoforbindelse. Morten Dahlberg blev genvalgt enstemmigt uden modkandidat.

Det var naturligt nok fusionen, som skabte mest opmærksomhed. Men efter få indlæg og forklaringer omkring fusionen, godkendte en enstemmig generalforsamling sigtet med en fusion mellem de to store vendsysselske 3F-afdelinger.

Nu har 3F Frederikshavn fået mandat til at gå videre i forhandlingerne med 3F Skagerak (Hjørring). Det betyder, at de to afdelingers forhandlingsudvalg kan gå dybere ind i de mange udfordringer, som ligger i en fusion mellem to afdelinger.

Lykkes det, vil en storafdeling i det nordlige Vendsyssel omfatte 11.000 medlemmer og give en lang række fordele:

En større afdeling vil kunne løfte flere opgaver både fagligt og socialt. Der vil blive tale om mere service over for det enkelte medlem, for nærhedsprincippet bibeholdes ved hjælp af servicekontorer. A-kassen kan udbygges, så afdelingen ikke er sårbar over for sygdom, uddannelse og lignende.

Afdelingen bliver fremtidssikret i 3Fs struktur, og ikke mindst vil et superstærkt socialrådgiverteam være et uvurderligt gode for medlemmerne.

I den politiske beretning hæftede Morten sig indgående ved, at 39.000 mennesker har mistet retten til dagpenge. Forskellige lappeløsninger fra S-R-SF-regeringen har ikke kunnet dæmme op for denne sociale katastrofe, som blev skabt af den tidligere borgerlige VK-regering.

Morten Dahlberg konkluderer, at 3F savner politisk indflydelse på Christiansborg.

Trods det, at vi har en stærk repræsentation af folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), så har vi ikke formået at få landspolitikerne til at tage udfordringer omkring ledighed, arbejdspladser, jobcentre, sociale skæbner og uddannelse. Der sker simpelthen for lidt, så 3Fs medlemmer, hvoraf mange er ufaglærte, må se trange tider i møde.

3F Frederikshavn bakker op om den kritik som Socialdemokraterne i Frederikshavn har rettet mod partitoppen i Socialdemokratiet, men understreger at ved dialog og tætte relationer kommer vi meget længere end knusende kritik og skyttegravsretorik. Vi har brug for et stærkt socialdemokrati, som skal kæmpes vores sag, også i fremtiden

Derimod havde Morten Dahlberg ros til Frederikshavns nye borgmester Birgit Hansen (S), som formåede at erobre borgmesterposten tilbage til socialdemokraterne.

Vi har nu et rødt flertal og en lyttende borgmester, som vi har støtte hele vejen, siger Morten Dahlberg, som forudser et loyalt og frugtbart samarbejde med Birgit Hansen og det nye røde flertal.

Thomas Pedersen er nyvalgt til bestyrelsen i 3F Frederikshavn samt fire nye bestyrelsessuppleanter: Brian Thorndal, Christina Venøbo, Birgitta Grinkmann, og Gitte Stidsborg Sørensen.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3F Frederikshavn med øje på fremtiden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER