
Motorbåd udbrændte i Sæby i nat
16. marts 2014 - kl. 2:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I nat klokken 01.23 gik alarmen hos Falck i Sæby. En motorbåd opstaldet hos Entreprenør Bo Andersen på Merkurvej i Sæby, var brudt i brand.
Falcks brandfolk var hurtigt fremme på stedet, men den pænt store motorbåd var overtændt og stod ikke til at redde.
Der var til trods for kraftig vind ikke farer for andre bygninger i området og indsatsen kunne derfor koncentreres om slukningen af båden, der på kort tid var så godt som udbrændt.
Det formodes at der er tale om Bo Andersens egen båd, der har været klodset op på adressen i vinter.
Hvad årsagen til branden var, er endnu ukendt.
OPDATERING: Bo Andersen oplyser til SaebyAvis.dk, at båden ikke er hans egen, men tilhører en fra Frederikshavn, der havde båden opstaldet på adressen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Motorbåd udbrændte i Sæby i nat' til en bekendt