
Årets bedste Danland Center ligger i Sæby
12. marts 2014 - kl. 0:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Danland Sæby Søbad FerieCenter, er blevet kåret til “Årets Danland Center”. Kåringen er baseret på gæsternes vurderinger, og der er Sæby by, stranden og havnen naturligvis også en stor faktor for, at deres gæster har valgt netop dem, som det bedste center ud af 27.
Kåringen er foretaget af Danland A/S i København, som hvert år kårer årets bedste Danland Center ud fra gæsternes vurdering af stedet på en skala fra 1-5.
”Danland Sæby Søbad FerieCenter, blev en del af Danland den 15. juni 2009, og siden er det kun gået fremad. Vi har rigtig mange udlejninger i løbet af året, og også restauranten kan mærke fremgangen, da der nu er mange kurser, konferencer, konfirmationer og møder, der bliver afholdt på stedet. Der ud over er der mange andre aktiviteter og en skøn natur, som alt sammen er med til at gøre stedet så attraktivt”, fortæller centerchef Winnie Glesner.
”Hovedbygningen med reception og restaurant er ejet af Lars Dannevig, som har ansat en meget dygtig køkkenchef. Udlejningshusene er dels privatejet eller ejet af Danland, og alle husene – også de privatejede – kan, såfremt man har tilmeldt sig udlejningsordningen, lejes gennem Danland”, fortæller konferencekoordinator Susanne Legaard, der videre fortæller, at de endnu ikke har fået armene ned.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Årets bedste Danland Center ligger i Sæby' til en bekendt