
405 sæbynitter klar til kamp mod vægten
11. januar 2014 - kl. 17:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der var godt fyldt op i Manegen i Sæby lørdag formiddag, da første udgave af ”Sæby På Vægten” blev skudt i gang. Allerede før den officielle start kl. 11, var der kø ved indvejningen, og da klokken slog 11, stod lokale deltagere i kø gennem hele den store sal, for at komme i gang.
”Vi håbede at nå op på 40 hold (200 deltagere), så vi er dejligt positivt overrasket over, at der er 81 hold, der stiller op i konkurrencen”, udtalte bankdirektør Jan Gudiksen fra Spar Nord.
Jan Gudiksen kom i sin velkomsttale ind på alle de fine præmier, der skal uddeles i konkurrencen, inden hovedpræmien bliver uddelt om 8 uger. Han nævnte også at Skagen, som sidste år, er med på vægten, og at han håber meget at Sæby kan tabe sig mere end Skagen, da hans kolleger i Spar Nord Skagen er med til at arrangerer konkurrencen hos vores konkurrenter i nord. Til sidst mindede han om, at bruge den sunde fornuft og lytte til sin krop, så alle kommer sikkert i mål.
Ligeledes var hjerteforeningen mødt op, og her var der også trængsel, mest for at få målt blodtryk. Langt de fleste havde fine tal, men der var enkelte, der blev anbefalet at søge læge, for at undgå problemer på et senere tidspunkt. Merethe Gaardbo fortalte til SaebyAvis.dk, at der ikke var nogen helt slemme tilfælde, og heldigvis for det.
”Sæby På Vægten” kan som tidligere nævnt følges her på SaebyAvis.dk, og er der nogle af deltagerne, der laver et eller andet specielt i kampen mod kiloene, så lad os høre om det.
Mandag vil avisen bringe samtlige billeder fra indvejningen, ligesom de 405 deltagendes samlede antal kg. i alt før kampen for alvor går i gang.
En kommentar til “405 sæbynitter klar til kamp mod vægten” under annoncerne.
Hej vi blev tilmeldt i lørdags, og blev taget. Billede af:)
Kan man evt se dem nogle steder ?
Hilsen Anders Brix (Dee Goe ben)