Hørby Børnemusikfestival – med Mek Pek og søn

Hørby Børnemusikfestival – med Mek Pek og søn

3. januar 2014 - kl. 9:34 - af

Lørdag den 14. juni 2014 kl. 10 – 15 vil der for første gang i Hørbys historie blive afholdt en børnemusikfestival, og alt bliver i børnehøjde og på børnenes præmisser. Festlighederne kommer til at foregå på sportspladsen ved Hørby Efterskole, og dagen kommer til at emme af god musik, leg og latter og glade børn og voksne. Sportspladsen bliver forvandlet til en festivalplads, hvor man kan købe mad og drikke, og der vil være forskellige aktiviteter, når der ikke er musik på scenen.

Mek Pek kommer – og han tager sin søn med!
Der lægges lige nu sidste hånd på programmet, men arrangørerne kan allerede nu afsløre, at det bliver en dag, hvor der kommer til at ske lidt af hvert. Mek Pek kommer og spiller musik og laver sjov og spas. Det er det ikke alle børn, der kender Mek Pek, men forældrene gør, – hvem husker ikke ”Pigen og trompeten”? – og når han går i gang med ”Åh abe…” er børnene også med! Mek Pek kommer ikke alene, da han tager sin 23-årige søn med, og de danner sammen duoen ”Mek Pek og søn”. Duoen laver et musikalsk og humoristisk show for børn i alle aldre. Showet er bygget op om sangene fra Åh abe-cd’erne, samt Mek Peks egne børne-cd’er og så bliver der fyldt godt på med løgnhistorier fra Mek Peks egen barndom.

Kaj og Andreas gode ven Ole dukker også op på festivalen
Festivalens andet store navn er Kaj og Andreas gode ven Ole. Ole Kibsgaard har medvirket i børneprogrammer sammen med den grønne frø og den frække papegøje med de grå-grønne ben og har derved fået en masse børnefans. Han har også igennem en årrække spillet med i Shu-bi-dua, som lige nu er aktuelle med en jubilæums-cd. Ole Kibsgaard kommer heller ikke alene, da der er lavet en aftale med Sæbygarden, som kommer og bakker ham op. Koncertens tema er Disney-sange, og der venter publikum både en sjov, lærerig og anderledes oplevelse når garden og Ole Kibsgaard går på scenen. Ole Kibsgaard har udtalt, at han synes, det er et spændende projekt, som han glæder sig til. Han brænder for at lave musik for og med børn! Alle kan glæde sig til, at han fyrer fede guitarsoloer af og underholder med sang og sin hyggelige humor.

Ikke nok med det…
Ørehængerne er et fjollet, men meget kompetent band, som leverer børnemusik i høj klasse. De kommer også og glæder sig til at give den gas den af på en festivalplads, der syder af leg og glæde! Linette Riber, som har en paraply af musikalske projekter, som hun er en del af, kommer og laver STOMP med de store børn på pladsen.

I denne weekend, lørdag den 4. januar kan man købe billetter hos Uggerhøj Biler, Frederikshavn. Her vil Hørby BørneMusikFestival have en stand, hvor man kan deltage i en konkurrence og altså også købe billetter til 75 kr. Se mere om billetsalg på hjemmesiden hørbybørnemusikfestitval.dk eller find dem på facebook.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hørby Børnemusikfestival – med Mek Pek og søn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER