
Nytårskoncert med Musikkorps Sæby og Jesper Lundgaard
30. december 2013 - kl. 10:05 - af Henrik Christensen
Jesper Lundgaard har for længst etableret sig som en landets bedste sangere og har medvirket i et hav af koncerter, musicals og tv-shows, siden han i 1996 slog igennem med et brag, der gav genlyd i hele Danmark. Som Jean Valjean i musicalen ”Les Misérables” i opsætning af Malene Schwarts på Ålborg Teater. Siden da har han vist sit store talent i mange forskellige sammenhænge og modtog bl.a. efter soloshowet ”Jesper Goes Elvis” adskillige publikumspriser for sin indsats.
I 1998 udsendte Jesper også cd’en “Jesper Lundgaard” med Aarhus Symfoniorkester under ledelse af Jan Glæsel. Pladen solgte på 14 dage 26.000 stk., og Jesper´s første guldplade blev en realitet.
Publikum udover hele landet har igennem de senere år nydt godt af Jesper’s koncertarbejde, hvad enten det er de intime kirkekoncerter eller de helt store koncerter og shows med fuldt orkester og flere solister involveret. Adskillige cd’er er det også blevet til, og Jesper’s stue prydes derfor nu af indtil flere guldplader.
Siden sin debut har Jesper Lundgaard høstet et væld af anmelderroser både for sin fantastiske stemme, sine præstationer som musicalstjerne og for sit helt udsædvanlige publikumstække. Han mestrer evnen til nærvær og intimitet – selv til de store koncerter – og taler direkte til hjertet med en stemme og en sangpræstation, der aldrig bliver ligegyldig.
Jepser´s store erfaring med optræden med forskellige orkestre og bands samt hans store stemme, der mestre de fleste genrer, gør ham til et “fund” til årets Nytårskoncert 2014 på Hotel Viking.
– Vi ved at vi i Musikkorps Sæby endnu engang må stramme os gevaldigt an, for at levere et akkompagnement, der når ligeså meget ud over scenekantet, som Jespers stemme, slutter Mogens Aarup.
Billetter kan bestilles på Hotel Viking på tlf. 9846 1700.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nytårskoncert med Musikkorps Sæby og Jesper Lundgaard ' til en bekendt