
Hotelophold i og omkring jul er blevet populære
26. december 2013 - kl. 13:42 - af Henrik Christensen
Også i Sæby mærkes den øgede interesse for at blive vartet op i julen. Brian Fabricius fra Hotel Viking fortæller til SaebyAvis.dk, at de også i år har haft en hel del julegæster. Typisk ankommer gæsterne den 23. december og bliver så helt frem til den 27., hvor de så takker af for denne gang.
Gæsterne får traditionel julemad den 24. december, med and og flæskesteg, som traditionen foreskriver. Og selvfølgelig skal de ikke snydes for julefrokost 1. juledag, med sild og snaps. så det er ikke så meget anderledes end i de små hjem, dog bruger gæsterne også juledagen til at forkæle sig selv med wellness og spa, ligesom lange gåture i og omkring Sæby er meget brugt.
Mange tænker måske nu, hvad gør de så selv med juleaften, gaver osv. Men alt det er der også tænkt på. De mødes allerede et par dage før jul og fejre så dagen lidt på forhånd, for på den måde er familien samlet som alle andre, og de kan så efterfølgende koncentrere sig om i fællesskab at servicere gæsterne i højtiden, samtidig med at de er sammen. “Vi bliver som en stor familie med gæsterne til jul”, slutter Brian Fabricius.
Næste opgave for hotellet bliver til Nytår, hvor det også de seneste år er blevet mere og mere populært at betale sig fra en uforglemmelig aften i andres selskab.
Hotel Viking vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hotelophold i og omkring jul er blevet populære' til en bekendt