Fordelingen af lejemål i købmandsgården er på plads

Fordelingen af lejemål i købmandsgården er på plads

21. december 2013 - kl. 0:34 - af

”Så er vi klar”, siger Rode Andreasen, og fortsætter: ” Allerede i starten af det nye år påbegyndes ombygningen af Den gamle Købmandsgård.

Licitation vil finde sted først i januar måned, og ombygningen vil stå færdig til den kommende turistsæson. Det har været en pæn interesse om lejemålene. Alt er udlejet bortset fra et enkelt på 130 m2, som ikke er helt afklaret.

I ejendommen langs Pindborggade bliver lavet en spændende Cafe med plads til godt 40 personer, med mulighed for servering ud mod Søndergade (Trekanten) og inde i den skønne lukkede gård.

Efter færdiggørelsen vil Købmandsgården have følgende lejemål:

Cafe, blomsterforretning, frisørsalon, Danske Bank pengeautomat, Home, som flyttes til den anden ende af bygningen i nye større lokaler, som nu vil få indgang fra Søndergade.

En kunstner lejlighed på 120 m2 med indgang fra porten, hvor vi udnytter Danske Banks gamle spændende indgang som er på 40 m2 samt trappeopgang til lejligheden på 1. sal. Her kan kunstneren udstille inde og ud, og benytte trekanten til salg af sine produkter.

Det sidste lejemål bliver en lækker godt 100m2 stor lejlighed på 1.sal med indgang fra Homes nuværende indgang. Lejlighederne bliver først indflytningsklare senere på året.

Allerede nu kan alle glæde sig til at gæste den gamle hestestald. Ligesom sidste år vil den blive brugt til udstilling af kunst af de samme kunstnere som sidste år. Dette var med til at give byen og vore mange turister en rigtig god oplevelse.

Da vi ved at parkering er vigtig og livsnerven til butikkerne, gør vi os for øjeblikket nogle tanker, og slår nogle streger for at trylle nogle p-pladser frem.

I min lærlingetid i 1965 kørte kunderne ind igennem porten til Købmandsgården. Lige nu leger vi med tanken om igen at åbne indkørselen ind igennem porten til gården, her kan der holde omkring 12 biler.

Ude på trekanten prøver vi også at finde plads til et par biler i indkørslen fra Pindborgade, som også tilhører Købmandsgården, kan der også etableres plads til biler, så alt i alt kommer vi op på omkring 16 tiltrængte p.-pladser. Tanken er ligesom sidste år at holde gården stort set parkeringsfri i selve turistsæsonen, men derefter åbne så de kan gøre nytte i de mørke måneder.

Ligeledes slår arkitekten nogle streger for at få det gjort nemmere for folk med nedsat førlighed at færdes i den brobelagte Købmandsgård. En stiforbindelse fra gågaden ved ejendomsmæglerne ”Home” lader vi forsætte igennem smøgen ind i den brobelagte gård og ud igennem porten og videre

ud til Søndergade. Materialevalg af den nye stiforbindelse vil blive tilpasset det eksisterende, udført af brosten/granit og piksten. Med den nye plan er der også adgang til butikkerne fra gården, hvor kunderne stille og roligt kan nyde kunstudstilling/ gårdsmiljø og en kop mokka.

At 4 store flotte træer over 100 år gammel skulle blive mit største problem i forbindelsen med ombygningen, havde jeg ikke forventet. 2 store kastanjetræer ud mod Søndergade, samt de 2 store lindetræer ved den gamle staldbygning, er jo en vigtig del af ” Den gamle Købmandsgård”.

Store rødder vokser ind under soklen på bygningen, og et af træerne ved staldmuren er i gang med at trykke muren ind, med frygt for at vælte murene.

Derfor har jeg haft møder med forskellige eksperter som godsejer Julius Arenfeldt, skovfoged Hans Arenfeldt, Park & Vej Frederikshavn kommune, formanden for Haveforeningen Holger Almholt, entreprenør Hans Madsen m.fl. Alle har været på stedet med råd og vejledning.

Men selv om jeg havde håbet på at træerne kunne blive, blev dommen hård.

Det viser sig et af de to store kastanjetræer ved porten har begyndende råd, og det største lindetræ ved stalden er meget stærkt angrebet af svamp, og at træerne derfor anbefales fjernet. Og med dødsulykken i Sæbygård skov for få år siden med lignende træer, gjorde det valget lettere.

Men en gammel Købmandsgård uden træer går ikke, og derfor bliver det heller ikke et spørgsmål om økonomi. Derfor vil der blive plantet nye høje træer samme sted”, slutter Rode Andreasen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fordelingen af lejemål i købmandsgården er på plads' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER