Sæbystof på aftenens byrådsmøde i Frederikshavn

Sæbystof på aftenens byrådsmøde i Frederikshavn

18. december 2013 - kl. 15:58 - af

På Frederikshavn Byråds ordinære møde i aften onsdag den 18. december skal bl.a. følgende emner behandles:

”Sommerhusområde ved Storkevej, Lyngså”
Kommuneplantillæg har været i offentlig høring fra den 10. juli til den 4. september 2013. Der er i denne periode indkommet 5 bemærkninger til forslaget.

Lokalplanen er udarbejdet for at skabe mulighed for udstykning af 34 sommerhusgrunde ved Lyngså Strand.

I de eksisterende kommuneplanrammer for området, er der ikke en entydige tilkendegivelse med hensyn til den angivne byggehøjde, der for er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, som sikrer overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanens rammebestemmelser.

Plan- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og byrådet, at lokalplan og Kommuneplantillæg vedtages med de i indsigelsesnotatet anførte ændringer.

”Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse”.
Her indstilles, at Frederikshavn Byråd vedtager to indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse ved vandværker ved henholdsvis Sæby og Skagen-Bunken.

Center for Teknik og Miljø har udarbejdet forslag til to indsatsplaner.

Forslag til indsatsplanerne, inkl. miljøvurdering og habitatvurdering af planerne, har været forelagt byrådet 30. januar 2013, og det blev her besluttet, at planerne skulle sendes i offentlig høring i 12 uger, hvilket skete i perioden 14. februar til 9. maj 2013. På baggrund af de indkomne høringssvar kan byrådet herefter tage stilling til endelig vedtagelse af planerne. Der er indkommet en række høringssvar.

Høringssvarene drejer sig overordnet om formelle ændringer i forhold til grundlaget for at udarbejde planerne (§ 13 i Vandforsyningsloven), præciseringer i forhold til datagrundlag samt overvågning af planernes indsatser. Herudover er der indkommet bemærkninger fra lodsejere omkring nitratrestriktioner i forhold til udbringning af husdyrgødning på dyrkede arealer. Høringssvarene samt Center for Teknik og Miljøs vurdering af om svarene giver anledning til revision af planerne, er d. 26. august 2013 forelagt Frederikshavn kommunes Grundvandsråd. Grundvandsrådets drøftelse har givet anledning til en ekstra juridisk afklaring af et høringssvar, og planerne med de foreslåede revisioner sendes hermed til politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse.

”Kvalitetsrapport jf. Folkeskolelovens § 40a”.
Rapporten, der udarbejdes en gang årligt, skal iflg. ”Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen”, som minimum indeholde oplysninger om de kommunalt besluttede indsatsområder, den pædagogiske udvikling, oplysninger om skolernes opnåede resultater samt rammebetingelserne for de enkelte skoler.

Skolernes egne kvalitetsrapporter danner grundlaget for udarbejdelsen af Frederikshavn Kommunes samlede kvalitetsrapport. Skolernes egne kvalitetsrapporter vil kunne ses på den enkelte skoles hjemmeside efter byrådets behandling og godkendelse af rapporten.

Jf. Folkeskolelovens § 40a, stk. 2 skal Byrådet, inden de drøfter Kvalitetsrapporten, indhente udtalelser fra skolebestyrelserne.

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2012-13 har været i høring i perioden 21. oktober – 18. november 2013. Der er i alt indkommet 12 høringssvar.

Fem skolebestyrelser tager Kvalitetsrapporten til efterretning uden yderligere kommentarer.

”Handicappolitik 2014-17”.
Efter en proces, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, politiske fagudvalg og øvrige interessenter på handicapområdet er inddraget, er der nu udarbejdet et forslag til en ny handicappolitik for Frederikshavn Kommune.

Handicappolitikken skal udstikke rammerne og beskrive målsætningerne for de kommende års arbejde på handicapområdet. Politikken vil samtidig fungere som en platform, der skaber mulighed for dialog omkring handicapområdet mellem kommunens borgere, medarbejdere, politikere og relevante interesseorganisationer.

Handicappolitikken bygger på bidrag indhentet på et borgermøde omkring handicapområdet afholdt på Hotel Viking i Sæby. Derudover har alle interessenter i sommer og efterår 2013 haft mulighed for at komme med bidrag til politikken. Der er via pressen, hjemmeside, mail, plakater og intranet udsendt opfordring til at sende bidrag. I august 2013 blev alle fagudvalg og de relevante råd bedt om at komme med bidrag.

I oktober og november 2013 blev første udkast af handicappolitikken sendt til høring i samtlige fagudvalg samt Handicaprådet og Ældrerådet. Råd og udvalgs kommentarer og ændringsforslag er indarbejdet i den udgave af handicappolitikken, der nu præsenteres for Byrådet.

Socialudvalget anbefaler, at byrådet godkender Frederikshavn Kommunes Handicappolitik 2014-17.

”Godkendelse af driftsoverenskomst mellem Sæby Fritidscenter og Frederikshavn Kommune”.
Kultur og Fritidsudvalget har anmodet om at få udarbejdet driftsoverenskomster for de selvejende institutioner under kultur og fritidsområdet, som Frederikshavn Kommune udbetaler driftstilskud til.

Center for Kultur og Fritid har i samarbejde med Økonomicenteret og med kommunal juridisk bistand udarbejdet forslag til driftsoverenskomst med Sæby Fritidscenter.

Formålet med driftsoverenskomsten er at sikre Frederikshavn Kommunes borgere og foreninger gode og lige vilkår for adgang til hallerne i Frederikshavn Kommune.

Driftsoverenskomsten skal således sikre Frederikshavn Kommunes behov for lokaler til skoler, institutioner og lokaleforpligtelser overfor de folkeoplysende foreninger i Frederikshavn Kommune.

Udkastet er tænkt som skabelon for fremtidige udkast til driftsoverenskomster mellem Frederikshavn Kommune og de selvejende institutioner på kultur og fritidsområdet, der modtager driftstilskud fra Frederikshavn Kommune.

Udkast til driftsoverenskomst har været forelagt Sæby Fritidscenter til kommentering. Fritidscenteret har på baggrund heraf returneret få redaktionelle justeringer.

Kultur og Fritid indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender konkret udkast til driftsoverenskomst som skabelon for fremtidige driftsoverenskomster på området

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbystof på aftenens byrådsmøde i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER