
Alle kneb gælder inden Sæby på vægten skydes i gang
13. december 2013 - kl. 15:35 - af Henrik Christensen
Allerede nu er der flere hold, som har meldt sig til konkurrencen, Sæby på Vægten, der som sagt skydes igang lørdag den 11. januar, ved fælles indvejning i Manegen i Sæby.
Blandt andet har Spar Nord, som er arrangør af konkurrencen meldt et hold til og de tager, som billedet viser, opgaven seriøs. Lasse Stidsborg Kjærsgaard fortæller: “ Der er ikke mange andre i banken, der vil være på hold med de to, de har jo intet at tabe af”. Det ser jo så ud til, at det er noget de to herre, direktør Jan Godiksen og privatkundechef Anders Krøgh, seriøst vil lave om på. De er derfor allerede her midt i december begyndt at dope sig med kage i anselige mængder, for at opnå rette kampvægt inden startskuddet lyder.
“Jeg tror kun det er toppen af kagen med de to”, lyder det fra Lasse Stidsborg Kjærsgaard der fortsætter: “ De er oftere end nogensinde usynlige i banken, og det kan måske kædes sammen med tomme kageposer på personaletoilettet og mange andre steder”, slutter han grinende. Ligeledes er der flere steder I byens butikker, hvor der allerede snakkes taktik og ikke mindst lægges planer for, hvad der skal til for at vinde. Måske ikke så meget for at vinde de ellers så flotte præmier, men mere for at vinde håneretten et helt år frem.
Se mere om dette gode initiativ på www.saebypaavaegten.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Alle kneb gælder inden Sæby på vægten skydes i gang' til en bekendt