Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

12. december 2013 - kl. 0:02 - af

SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Lille prisfald på boliger afsporer ikke den generelle tendens til bedring

Danmark

I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik de seneste tal for udviklingen på boligmarkedet frem til september. Tallene viser, at fra august til september faldt huspriserne på landsplan med 1,1% – mens priserne på lejligheder faldt med 0,5%. Prisfaldet understreger, at boligmarkedet er skrøbeligt, men afsporer ikke den generelle tendens til bedring. Således er huspriserne på landsplan over det seneste år steget med 2,7% – mens priserne på lejligheder er steget med 7,8 %. Prisvæksten er fortsat meget ujævnt fordelt på tværs af landet, og i store dele af landet er der prisfald. Det er alene i de store byer, at man kan tale om en prisvækst markant over inflationen. Prisfaldet fra august til september på ejerlejligheder er sådan set glædeligt, da der har været en periode, hvor priserne på ejerlejligheder er steget langt mere end, hvad den underliggende økonomiske aktivitet kunne retfærdiggøre.

Der kom også nye tal for industriproduktionen i oktober. Industriproduktionen steg 1,5 % fra september til oktober, korrigeret for sæsonudsving. Det var en forholdsvis kraftig stigning og anden måned i træk med mærkbar fremgang i produktionen. Industriproduktionen svinger normalt meget fra måned til måned, men dagens tal er et forholdsvist stærkt tegn på, at dansk økonomi er ved at få det bedre, og at fremgangen er fortsat også i de sidste måneder af 2013. Det er formentlig fremgangen på de danske eksportmarkeder i Europa, der er hovedforklaringen på, at de danske industrivirksomheder har fået mere at lave.

Renter

I sidste uge afholde den Europæiske Centralbank (ECB) sit månedlige pengepolitiske møde. Centralbanken valgte at holde renten uændret, som også var det markedet forventede. Udviklingen i den ledende rente fra ECB har stor betydning for udviklingen i de danske renter. Denne sammenhæng skyldes den danske fastkurspolitik over for euroen. Der er ro på fastkurspolitikken i øjeblikket, og det betyder samtidig, at en selvstændig dansk renteforhøjelse ikke venter lige om hjørnet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER