
Koncert til støtte for Sæbygardens foreningsarbejde
12. december 2013 - kl. 0:13 - af Henrik Christensen
Julealsangskoncert med Sæbygarden i Sæby Kirke søndag den 15. december kl. 19.30.
For 23. gang spiller Sæbygarden julealsangskoncert i Sæby Kirke.
Programmet er varieret med vægten lagt på rytmisk julemusik af kendte amerikanske juletemaer – arrangeret for harmoniorkester. Hør bl.a. numre som overturen til filmen “Miracle on 34th street”, This Christmas, Santa claus is comin’ to town, Winter Wonderland.
Og af salmer kan nævnes blandt andet Marie Gennem torne går, Dejlig er jorden, En rose så jeg skyde, Blomstre som en rosengård, Julen har bragt velsignet bud.
Organist Henrik Strøm vil ledsage orkestret ved salmerne samt ligeledes spille et stykke orgel-musik i midten af koncerten.
Sæbygardens Tambourgruppe vil underholde i kirkens sideskib fra kl. 19.15
Entré er kr. 50,- som går ubeskåret til Sæbygardens foreningsarbejde.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Koncert til støtte for Sæbygardens foreningsarbejde' til en bekendt