
Tab og Vind – Er I Sæbys bedste tabere?
11. december 2013 - kl. 0:01 - af Henrik Christensen
Det bliver der mulighed for at finde ud af, når Spar Nord i samarbejde med BeneFiT, Loop Sæby, Sæby Svømmebad, Sæby Folkeblad, Sæby Løbeklub, Hjerteforeningen og Saebyavis.dk, skyder konkurrencen ”Sæby på Vægten i gang”, lørdag den 11. januar 2014 i Manegen.
Målet er at samle 40 hold på 5 personer hver, som over en periode på 8 uger, dyster om at tabe sig mest. De ”bedste tabere” løber med 1. præmien på 10.000 kr., mens der er henholdsvis 5.000 kr. og 3.000 kr. til nr. 2 og 3.
For arrangørerne vil det være en succes, hvis de kan få Sæbynitterne til at holde fokus på motion og sundhed i perioden. ”Vi har en målsætning om minimum 200 deltagere, fordelt på 40 hold, men vi håber naturligvis på, at flere melder sig til”, udtaler Jan Gudiksen fra Spar Nord. Vi ved jo at der som regel er mange, der har et nytårsforsæt der handler om vægttab, så derfor syntes vi at tidspunktet passede godt. En gang om ugen i de 8 uger konkurrencen varer, skal det samlede vægttab for holdet indberettes og der vil løbende blive arrangeret events som fx løb, vandgymnastik og foredrag. De bedste tabere kåres når der er slutvejning i Manegen den 8. marts 2014.
Du kan læse mere om konkurrencen på www.saebypaavaegten.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tab og Vind - Er I Sæbys bedste tabere? ' til en bekendt