Sæby tabte til et godt sammenspillet hold fra Hjemly

Sæby tabte til et godt sammenspillet hold fra Hjemly

26. november 2013 - kl. 12:39 - af

Sæbys 1 division damer i basketball, tabte denne weekend ude mod topholdet Hjemly på Fyn.

Det blev, som forventet, en utrolig vanskelig opgave mod det ubesejrede hold fra Fyn. Holdet består af unge talentfulde spillere fra hele landet primært dog fra København med tilknytning til en sportsefterskole med basketball som speciale. Sammen med deres amerikanske træner Jim Kelly træner holdet alle hverdage i ugen samt deltager i damernes 1. division.

Første periode: Sæbys Louise Munch og Henriette Sørensen bringer Sæby foran 0-4, men herefter bliver det hjemmeholdet, som forventet overtager styringen. De presser højt oppe på Sæbys banehalvdel med et utroligt aggressivt forsvar, der bryder Sæbys opspil og angreb. Kampen spilles i et utroligt højt tempo. Hjemly vinder perioden 20-13.

Anden periode: Igen ”stormer” hjemmeholdt frem på banen for at stresse Sæby. Det lykkes, selv de rutinerede spiller på holdet ”smider” mange bolde væk, dels ved tekniske fejl samt ved dårlige afleveringer. Heldigvis er Sæbys skytter rimelige træfsikre, når de når frem til kurven, så det ikke bliver til en nedslagtning for Nordjyderne. Hjemly kan gå til halvlegs pause med en føring på 41-23.

Tredje periode: Begge hold skifter forsvar til tredje periode. Hjemly trækker sig tilbage på egen banehalvdel, måske for at begrænse deres personlige fejl. Sæby ændrer opstillingen i zone forsvaret, men det bliver stadig til for mange dårlige afleveringer, som ryger lige i hænderne på de hurtige Hjemly spillere. De omsætter hurtigt de brudte angreb til scoringer, dog er Sæbys skytter stadige skarpe, når de kommer på skudhold. Specielt er Sæbys Line Ypkendanz godt skydende. Hun laver 10 af Sæbys 14 point denne periode. Stillingen ved periodes slutning er 65-37.

Fjerde periode: Perioden ligner den foregående indtil de sidste tre minutter. Her ændrer Sæby i en ”time out” forsvaret til et presforsvar for at prøve at give modstanderne lidt tilbage af egen medicin. Det lykkes rigtigt godt, og Sæby vinder de sidste tre minutter med 4-13, men det ændrer ikke ved, at Hjemly vinder kampen sikkert med 83-54.

”Vi taber til et godt sammenspillet hold, og havde nok ikke forventet at en sejr ville blive let på udebane. Spillerne kæmpede dog alt, hvad de kunne hele kampen igennem. Ikke på noget tidspunkt, var der spillere på holdet, der virkede opgivende selv mod dette ”stormløb”, som Hjemly lagde for dagen. Vi var heldigvis godt skydende, når vi kom på skudhold, men desværre har vi stadig et problem med vores opspil i pressede situationer. Noget som vi har arbejdet med det sidste stykke tid. Men det er åbenbart ikke godt nok endnu, så fokus på træningen i den kommende periode, vil nok omhandle opspil under pres”, udtaler træner Henrik Hansen.

Scoringer for Sæby: Line Ypkendanz 16 point, Signe Brandt 11, Louise Munch 10, Henriette Sørensen 8, Charlotte Simonsen 5, Nina Munck 4 point.

1 division damer Hjemly – Sæby  83-54

Periodecifre:

1      20-13

2      21-10

3      24-14

4      18-17

Andre basket resultater fra weekenden

Serie 1 damer mødte ude AalborgBK, og dette skulle vise sig, at blive en sand gyser.
Kampen startede godt for Sæby, der scorede de første point i dagens kamp. Efter første periode var Sæby dog snævert bagud, men pigerne var klar på at give den gas. De kæmpede og gav alt, hvad de kunne holde til. Ved halvlegen var de kun bagud med 2 point. I Tredje periode fortsatte pigerne det hårde arbejde, og bed sig fast i Ålborgenserne. Ålborg holdt dog den snævre føring perioden ud. I fjerde periode lukkede Sæbys forsvar sig sammen, og de fik det ene vigtige stop efter det andet. Det blev kombineret med exceptionelt godt angrebsspil, hvor der var mange gode afleveringer og frie skud. Med 2 minutter tilbage af kampen bar det fornuftige angrebsspil frugt, da Nikoline satte 2 vigtige 3-pointsscoringer i træk, og Sæby var nu i spidsen. Ålborg kunne ikke komme sig over de 2 scoringer og fandt aldrig rytmen igen. Sæby endte med at vinde kampen 39-37.

Kampens topscorer, Nikoline Thorvald med 11 point.

Serie 1 herrer Ålestrup – Sæby                   48 – 65
Efter en sløj første periode, hvor Sæby tabte 16 – 11, var det som et nyt hold, der kom på banen til anden periode. Holdet fightede virkelig for sejren, og med 11 – 18 i anden periode samt 8 – 16 i tredje periode, var der ingen tvivl om, hvem der ville vinde kampen.

Jonas Kristensen var med sine 18 points kampens helt store spiller. Der var kampdebut til Thorbjørn Krogsgaard og Kevin Nielsen.

Serie 2 herrer Aalborg 2005 -Sæby                  60-62
Andenholdet hos herrerne kom ud i en sand gyserafslutning mod topholdet i denne udekamp.  Begge hold spillede meget lige op, og ved halvleg var herrerne kun bagud med 28-32.

Den tætte og til tider fysisk hårde kamp holdt ganske tæt, og med kun 7 sek. tilbage og grundet fejlproblemer med kun 3 mand på banen for Sæby, får holdet tilkendt 4 straffe og teknisk fejl til hjemmeholdets træner for protester. Heine Damberg scorer på 3 af disse til stillingen 60-60. Sæby får efterfølgende bolden i siden, og med kun 2 sek. tilbage scorer Heine til kampens resultat, og Sæby vinder.

Heine Damberg blev kampens bedste med 24 point.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby tabte til et godt sammenspillet hold fra Hjemly' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER