
Rock-tilbud til Open By Christmas i Sæby
25. november 2013 - kl. 13:22 - af Henrik Christensen
Billetsalget til Rock i Frederikshavn 2014 skydes i gang til Open By Christmas i Sæby.
Sidste år solgt Rock i Frederikshavn 350 billetter til Open By Christmas, og Rock-folkene er sikre på, at de kan slå den rekord i år.
”Vi har lavet en billetpakke i samarbejde med Diadora, White Hawks, Vendsyssel Håndbold, Black Hawks og Det Musiske Hus, som jeg tror mange vil købe”, fortæller Casper Høgsted, Rock i Frederikshavn. ”Pakken har en værdi af 1.260,- kr., og vi sælger den til 400,- kr. Sidste år solgte vi 350 billetter til Open By Christmas i Frederikshavn. I år sælger vi billetter både i Sæby og Frederikshavn. På torsdag er vi på Torvet i Sæby til Open By Christmas.
Rock i Frederikshavn billetpakken:
1 Koncertbillet til Rock i Frederikshavn 2014
1 Gavecheck til Diadoras webshop på 400,- kr.
2 billetter til White Hawks hjemmekamp
2 billetter til Vendsyssel Håndbold hjemmekamp
2 billetter til Black Hawks hjemmekamp
2 værdikuponer á 50,- kr. til Det Musiske Hus
Samlet værdi: 1.260,- kr.
Pris KUN: 400,- kr.
Rock i Frederikshavn billetpakken kan købes til Open By Christmas torsdag den 28. november kl. 17-22 på Torvet i Sæby og fredag den 29. november kl. 17-22 i gågaden ved Fona i Frederikshavn.
Program – Rock i Frederikshavn 2014 – lørdag den 7. juni:
D-A-D, Runrig, Lukas Graham, Wafande, Panamah og Østre Gasværk, A Rush Of Coldplay, Echo Lips, Forsvunden Sammenhæng, Lyhne & The Big Mojo Machine og Tim Lothar Duo.
Online billetsalget starter 1. december på www.arenanord.billetten.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rock-tilbud til Open By Christmas i Sæby' til en bekendt