Borger.dk – hvordan gør man?<br>…

Borger.dk – hvordan gør man?

24. november 2013 - kl. 0:07 - af

Uge 48 er borger.dk-uge på landets biblioteker – også på Frederikshavn Kommunes Biblioteker

I uge 48 handler det om borger.dk på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune. Borger.dk er en portal på internettet, som gør det nemt og hurtigt at komme i kontakt med det offentlige.

Fra mandag den 25. november, og hele ugen sætter bibliotekerne landet over fokus på borger.dk og hjælper borgerne i gang med at bruge indholdet på portalen.

”Vi er jo vant til at hjælpe folk med internettet. Derfor er det også oplagt, at vi hjælper folk i gang med at bruge borger.dk. Det kan for eksempel være at skrive lillebror op til vuggestuen, tjekke selvangivelsen eller at finde ud af, hvor mange smileys den lokale pizzamand har fået af Fødevarekontrollen. I uge 48 gør vi noget særligt for at vise, hvor let det er at bruge borger.dk til digital selvbetjening og til at finde oplysninger om det offentlige. Vi håber, at mange vil kigge forbi og få vejledning, høre nogle af vores oplæg eller bare se, hvad der sker,” fortæller Anette Rugholt Carlsen fra Frederikshavn Bibliotek.

Alle folkebiblioteker er ambassadører for borger.dk som led i en aftale mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier, Den Digitale Taskforce og IT- og Telestyrelsen. Det betyder blandt andet, at personalet er blevet uddannet til at hjælpe med borger.dk. Derfor kan du altid få hjælp med borger.dk på biblioteket.

Hvis du har egen bærbar PC, må du meget gerne medbringe den, og har du allerede fået NemID, så husk at tage dit nøglekort med.

Det er gratis at deltage i introduktionerne, men du skal tilmelde dig telefonisk eller personligt.

Biblioteket i Sæby tilbyder introduktion i NemID og selvbetjening på nettet på følgende tidspunkter:

Sæby Bibliotek: Tirsdag den 26. november kl. 10.15 – 11.45
Sæby Bibliotek: Torsdag den 28. november kl. 10.15 – 11.45

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borger.dk – hvordan gør man?
... '
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger